Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Men er ikke nogen perfekt film, og det er ikke Alex Garlands bedst skrevne film. Første halvdel står klart stærkest med sin foruroligende, langsomt opbyggende stemning. Da det først begynder at kamme over mod slutningen, bliver det så hysterisk, at det er decideret komisk – de sidste 15 minutter er rablende sindssyge!”
Læs mere
”Det helt store spørgsmål, man sidder tilbage med efter 90 minutters ganske søvndyssende meditation over natur, sind og sjæl er, om det her egentlig er stor filmkunst. Er det interessant? Siger det reelt noget? Jeg er meget i tvivl.”
Læs mere
“Eggers har virkelig har gået planken ud, når det kommer til at være tro mod genren og filmens historiske ramme. Det er blodigt, vulgært og frastødende, præcis som en vikingefilm skal være.”
Læs mere
”At Coodie Simmons først nu, 24 år efter han begyndte at optage Kanye West, udgiver den her dokumentar er et vidne om en rørende perfektionistisk tilgang, som nok mest af alt bunder i en dyb gensidig respekt og et gammelt venskab, der ønskes at blive æret på bedst mulig vis.”
Læs mere
“Fra d. 16-20. februar var en håndfuld af Ordets skribenter på plads ved årets udgave af Berlinale Film Festival, som endelig kunne finde sted fysisk igen.”
Læs mere
”Generelt har Sarnoski bare konstrueret en virkelig vellavet film, som fungerer og brillerer på samtlige planer. Det er dybt imponerende af en debutant at mestre et filmsprog på den måde, som han gør det – uanset om han så har fundet inspiration fra fx Reichardt.”
Læs mere
”Det er helt tydeligt, at han har forsøgt at lave en langsomt opbyggende og foruroligende film, som generelt holder sig fra at være en decideret horrorfilm, men som alligevel besidder mange elementer fra netop horrorgenren.”
Læs mere
“De sidste ugers ventede premierer må vi vente på til det nye år, men for nu kigger vi tilbage på et filmår og det bedste, der kunne opleves. Efter en afstemning kårer Ordet de 10 bedste film fra 2021.”
Læs mere
“McKay er virkelig gået all-in på fjoget humor og en spøjs balance mellem politisk satire og mere alvorlige sekvenser. Størstedelen af tiden munder det ud i en uskøn sag, der kun i momenter bliver rigtig sjov og som oftest ender med bare at være åndssvag.”
Læs mere
“Men det ville være uretfærdigt at reducere Christos Nikou til blot at være en Lanthimos-protegé; han er nemlig lige så meget sin egen og tilfører noget friskt til den græske weird wave.”
Læs mere