Af Nikolaj Boesby Skou
Det seneste halve år har de fleste oplevet, hvor monoton en hverdag kan se ud, når man i større eller mindre grad lever i isolation og ikke kan skelne i dag fra i morgen eller i går. Det har været svært at forestille sig en meget værre eller mere kedsommelig situation, men Palm Springs tilbyder en løsning på hjernevrideren: Hvad med at du var fanget til et bryllup for din kærestes bedste veninde?
På overfladen virker det ikke til, at Nyles (Andy Samberg) har det så slemt. Han er på hotel med sin kæreste, som han godt nok overvejer at slå op med, men han tager det roligt og slapper af i en lækker pool, inden han om aftenen skal til bryllup. I sit afslappede outfit bestående af badeshorts og hawaiiskjorte tager han festen med storm, men da han scorer brudens søster Sarah (Cristin Milioti), begynder den tilbagelænede facade at krakelere, fordi han ved en fejl får trukket Sarah med ind i den tidslomme, han selv er fanget i.
For det viser sig, at Nyles har været fanget i den samme dag, så længe han kan huske. Uanset hvad han eller Sarah gør, vågner de stadig op på det samme hotelværelse, hvor alle på nær deres hukommelse er visket ud. Sammen beslutter de sig på at prøve at finde en vej ud af cyklussen, hvilket skal vise sig ikke at være helt lige til.
Palm Springs står og falder med de to karakterer og deres indbyrdes kemi. Heldigvis er Cristin Milioti som Sarah virkelig god til at vise frustrationen over Andy Sambergs Nyles’ ubegrænsede uduelighed og ugidelighed. Samtidigt holder deres vidt forskellige livssyn filmens puls oppe hele vejen igennem. Instruktør Max Barbakow formår i de fleste scener at få deres grundlæggende uoverensstemmelser frem i komiske øjeblikke, uden det virker forceret.
Filmen stiller seeren et tankevækkende etisk spørgsmål: Hvad ville du gøre, hvis det kun var dig, der skulle leve med konsekvenserne af dine handlinger? I den pastelfarvede parallelverden Palm Springs udspiller sig i, er det netop dét spørgsmål, som karaktererne udforsker, når de undersøger alt fra gravalvorlige emner som selvmord til at tage svampe og forestille sig dinosaurerne.
Måske kan det være vanskeligt at se det spændende i endnu en fortolkning af Groundhog Day-formularen, men Max Barbakows Palm Springs er et forfriskende eksempel på, hvordan man kan bruge gentagelser til udvikling. Filmens lette tone afholder den fra at trykke de steder, hvor det virkelig gør ondt i eksistentialismen. Alligevel er Nyles og Sarahs mere eller mindre dybe relation et ekstremt behageligt selskab, som man i hvert fald ikke ville have noget imod at være strandet i en tidslomme med.
Kommentarer