Af Rikke Hesselvang
For et lille land som Danmark er det fantastisk, at et menneske som Niels Bohr var dansker. Bohr var en af verdens mest anerkendte videnskabsmænd, der med sine epokegørende opdagelser om atomer og kvanteteori banede vejen for fremtidig viden om fysik. Derfor er det på samme tid samme tid lige så ærgerligt, at hans dokumentar ikke just evner at vække ham til live igen – bare for en kort stund.
Niels Bohr – Verdens Bedste Menneske skildrer Niels Bohrs ufatteligt travle liv. Instruktørerne, Anna von Lowzow og Marie Breyen, har skaffet flotte billeder, videoer og arkivmateriale, der skal forsøge at give et indblik i Bohrs erhverv og livsværk, men også hans bagvedliggende liv som en almindelig far, ægtefælle og senere hen farfar.
Trods filmens små 77 minutter er tempoet resolut. Dokumentaren runder forbløffende mange udsnit af Bohrs liv på kort tid, hvorfor den balancerer mellem at fremstå forhastet og uforløst. Eksempelvis bliver hans enorme bedrift, da han modtag Nobelprisen i fysik i 1922, blot et lille segment i filmen, og man længes efter dybde af større dimensioner.
Som frygtet skal Bohrs teorier undervejs forklares. Har man ikke skabt kendskab til dem før, bliver man hurtigt skræmt af de mange termer og begreber. Filmen forsøger at facilitere Bohrs principper ved hjælp af små animationer, men det sagte og det visuelle udtryk falder til jorden. I stedet må man selv forsøge at sætte puslespilsbrikkerne sammen.
Ligeledes inddrager portrættet klip af Niels Bohr Instituttet i dag, hvor unge og entusiastiske kommende fysikere afprøver Niels Bohrs teorier og iværksætter diverse forsøg. Det beviser, hvilket eftermæle Bohr har efterladt sig: videbegær og hårdt arbejde. Dog virker disse klip malplacerede og betydningsløse i sin helhed, da de ikke yderligere bliver beskrevet, men bare eksisterer på lærredet.
Det eneste i sandhed holdbare er Niels Bohr selv. Hans varme smil og altid muntre mine smitter, og begejstringen for sin passion slår aldrig fejl. Bohr havde altid benene solidt plantet på jorden, uanset hvad han foretog sig. Det er tydeligt, at han levede og åndede for fysikken med hele sit væsen. Selv fik han sine børnebørn, der også indgår i dokumentaren, til at løse små gåder og opgaver, som skulle fremkalde deres nysgerrighed på faget – og verden generelt. Trods det blot var leg, kunne kærligheden tydeligt mærkes.
Forholdet mellem Niels Bohr og hans bedre halvdel, Margrethe, sætter også et fint præg på dokumentaren. Deres stærke historie om ubetinget kærlighed, selv i umenneskelige tider med ødelæggelser og krig, er rørende og finder sig hurtigt til rette i ens hjerte. De gennemlevede to ulykkelige tragedier, da de mistede to børn – Harald til meningitis og Christian i en bådulykke – men rejste sig alligevel fra smerten og fortsatte livet.
Niels Bohr – Verdens Bedste Menneske kan godt betragtes som en kærlighedserklæring til Niels Bohr og fysikken, men vinklingen er uskarp, og historien har for mange forløb og kommer på afveje fra det centrale: mennesket Niels Bohr. Hensigten er til stede, men afviklingen mangler. Dokumentaren siver ud i mængden sammen med andre film, der bare er tilstrækkelige – mens Niels Bohr dog vil blive foreviget som et yderst bemærkelsesværdigt menneske med hjertet på det rette sted.
Kommentarer