Af Bella Juncker
Der findes et udtryk, der siger at ”man skal stoppe mens legen er god”. Følger man ikke det råd, kan man risikere at legen efterhånden går galt på den ene eller anden måde, og ender med fiasko. Som den vovehals Tom Cruise længe har vist sig at være, har han altid vovet at forsætte legen og sluppet godt fra hvert nyt og dødsensfarligt stunt, han har udfordret skæbnen med hver ny Mission: Impossible.
Missionen begyndte efterhånden for næsten 30 år siden, i det der dengang var en enkeltstående actionfilm med en ung og trodsig helt, der skulle få revolutionær betydning for genren og Hollywood i mange år efter. For hver ny film i franchisen, er missionerne kun blevet sværere og actionen endnu vildere, og med en stunt- og oplevelsespassioneret superstjerne som Tom Cruise i ryggen, har filmene altid haft stor succes med at trække et hav af mennesker i biograferne.
Nu, i den ottende og eftersigende sidste installation i franchisen, Mission: Impossible – The Final Reckoning, vender Tom Cruise tilbage for at færdiggøre den mission, der startede i Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One (2023).
Hvor Dead Reckoning sluttede med Ethan Hunt (Tom Cruise), der lykkedes med at få fat i nøglen til den superintelligente AI kaldet The Entity, der ellers har planer om verdensdominans, starter The Final Reckoning med et sammenklip af alle de øjeblikke fra franchisens tidligere film, der har defineret Ethans skæbne, som for at sige ”den her film og den her mission, er kulminationen af Ethans epos”. Og en kulmination af Ethans, og i samme Tom Cruises’, actionbaskende epos, må man sandelig sige det er.
Imens Ethan har sikret den vitale nøgle, mangler han stadig at få fingrene i to ting mere, for at have alt han skal bruge for at dræbe The Entity. Det bliver et kampløb med tiden for Ethan og hans trofaste team af vennerne Benji (Simon Pegg), Luther (Ving Rhames) og Grace (Hayley Atwell), inden The Entity tager kontrol over hele verdens atomarsenaler, hvormed den planlægger at udrydde hele menneskeheden. Men ingen Mission: Impossible uden det umulige, hvor Ethan er den eneste i verden, der er i stand til at tilintetgøre The Entity, skal han først en tur under havets overflade og op på vingerne, med både sit eget agentur og skurken Gabriel (Esai Morales) imod sig, for at nå sit umulige mål.
Instruktionen af Christopher McQuarrie er ikke synderligt imponerende eller nytænkende i denne installation af franchisen. I en første akt, der virker forhastet og kluntet klippet, er det først et stykke inde i filmens anden akt, at den virkelig får ordentligt fat i sit publikum, og viser sig fra nogle af sine flotteste sider. Lider man af havfobi, er der også her én specifik og ekstremt fysisk nervepirrende actionsekvens, der tager sit publikum dybt ned under havets overflade, og som desuden tager den sædvanlige vovede action til et nyt og intenst niveau. En sekvens, der uden tvivl fungerer som et af filmens enestående højdepunkter.
Netop med enorm intensiv og effektiv action, brillerer filmen, men på den anden side med sit dommedagsplot og uinspirerende, kantede manuskript, vakler den. Nu er hele verden på spil, og Ethan skal igen redde de venner, som han elsker højere end sit eget liv, fra en overnaturlig AI og en overfladisk skurk, men det er svært at sympatisere og engagere sig nok i de relationer og personligheder, der er på spil. Især når fem fremmede inkl. den amerikanske præsident (Angela Basset), diskuterer retten til at bestemme over liv eller død, i de få minutter, hvor tidskapløbet virkelig spidser til og tiden er tæt på at rende ud – Et greb som filmen gentagende gange leger med, der spændingsbetonet fungerer fint nok, men i sidste ende også bare bliver kedeligt.
Mission: Impossible-legen har uden tvivl været rigtig god. Hver film har budt på ny, neglebidende, sensationel action, en tradition den fortsætter i The Final Reckoning. Med stor respekt til en mand som Tom Cruise, der brænder så passioneret for biografindustrien, må hans epos’ kulmination absolut opleves i biografen. Med en titel som The Final Reckoning vil det også være ganske passende for franchisen at stoppe her, imens legen endnu stadig er lidt god.
Kommentarer