Af Alma Nordenbæk
Greta Gerwig er i overhalingsbanen, klar til at indtage sin plads blandt Hollywoods elite. Hun var en af manuskriptforfatterne bag succesen Frances Ha (2012) og har siden markeret sig som en stærk instruktør med den Oscar-norminerede Lady Bird (2017). Nu er hun aktuel med det historiske drama Little Women, som skulle have haft dansk biografpremiere i marts. Men her er der ingen grund til at græde over spildt mælk; filmen er ventetiden værd!
Little Women er skrevet og instrueret af en kvinde, handler om kvinder og har en rollebesætning hovedsageligt bestående af kvinder. Den er, som titlen hentyder til, en film med et kompromisløst feminint fokus. Og lad mig fortælle jer hvorfor det er en virkelig god ting.
Historien tager sit udgangspunkt i Louisa May Alcotts bog Little Women fra 1868. Her møder vi for første gang March-søstrene og deres tidsløse fortælling om at turde gå sine egne veje i en verden, der ikke ofte tillader kvinde denne frihed. I Gerwigs filmatisering er følelserne skruet op til fuld styrke, og selvom samfundet heldigvis har udviklet sig en del de sidste 150 år, er budskabet lige så klart og relevant, som det altid har været: følg din passion!
De fire søstre Jo (Saoirse Ronan), Meg (Emma Watson), Amy (Florence Pugh) og Beth (Eliza Scanlen) har hver deres drømme og hver deres forhindringer, de bliver nødt til at overkomme, for at kunne realisere deres mål. Drengepigen Jo ønsker desperat at være fri; at kunne stå på egne ben og brillere som forfatter og ikke mindst som individ. Rolige Meg længes efter kærlighed, familie og et idyllisk liv fyldt med skønhed og harmoni. Forkælede Amy vil frem i verden, beundres og begæres af alle så længe det sker på hendes egne præmisser. Og den sygelige Beth synes plaget af verdens elendighed og så allerhelst, at søstrene forblev sammen for evigt.
Deres historier er lige så sammenviklede som de er unikke og står helt for sig selv. Vi følger dem gennem 135 minutter og over et lille årti, så der er rigeligt med tid og plads til at lade de fire kvinder slå vingerne ud og flyve afsted. Billederne er gudesmukke, kostumerne romantiske og musikken magisk (Alexandre Desplat har gjort det igen).
Der løber en følsomhed gennem hele filmen, som grænser til det sentimentale, men forbliver blid og behagelig. Det er en feminin ømhed, der lidt poetisk formuleret banker dybt i filmens hjertekammer og sender varme, autenticitet og en følelse af nærvær ud til værkets sidste fingerspids.
Little Women er ultimativt en feel good-film, men der er nok råhed og ægthed, dårskab og vildskab til at holde dig på tæerne. Det er sjældent, at jeg ser en hel film uden at kigge på uret en eneste gang. Men Gerwig og hendes hold har skabt et univers, som er svært at rive sig løs fra.
Det gælder også jer mænd. Denne film er for alle.
Kommentarer