Af Marius Sørensen
Hollywood har i lang tid haft ryggen vendt væk fra western-genren, der ellers engang var blandt filmstudiernes hyppigste og mest succesrige eksportvarer. Ser man bort fra Quentin Tarantinos Django Unchained (2012) og The Hateful 8 (2015), er der i dag langt imellem westernfilm med store Hollywood-budgetter. Derfor har Kevin Costner måtte kigge andre steder hen for finansiering af hans Horizon-film: sine egne lommer. Costner har efter sigende lagt i nærheden af 100 mio. dollars af sin egen formue i projektet. Horizon: En Amerikansk Saga – Del 1 er, som titlen antyder, første del af af en planlagt serie af fire film. Del to har premiere allerede til august.
Del 1 bærer da også præg af at være indledningen til en længere fortælling. Der sættes gang i så mange forskellige plotlinjer, at et resumé af historien føles umuligt. Her er alt fra kavaleri til indianere til dusørjægere til bordelmuttere til nybyggere. Fælles for dem er dog, at de alle har omdrejningspunkt i nybyggersettlementet Horizon. Alle er på vej til eller på flugt fra Horizon, der er placeret i apachestammens territorie og derfor centrum for en klassisk westernkonflikt; civilisation versus natur. Blandt de karakterer, filmen følger oftere end andre, er Sienna Millers nybyggerenke, Frances, Sam Worthingtons Løjtnant Gephardt og Costner selv i rollen som Hayes Ellison.
Med så mange fortællinger fordelt på fire film, er det tydeligt, at Horizon er Costners forsøg på en form for definitiv western-fortælling. Han forsøger at favne så mange dele af historien om det vilde vesten som muligt. Og her er da også noget for enhver fan af genren. Skuddueller, overfald og skalperinger. Alt sammen filmet med forventelig kompetence. Filmens action-sekvenser er alle tilfredsstillende spektakulære, og vestens landskaber indgår på fornem vis i flotte kompositioner af Costner og fotograf J. Michael Muro.
En bagside af filmens utallige plotlinjer er til gengæld, at det kan være en udfordring at finde hoved og hale i, hvem karaktererne er, og hvordan de er forbundne til hinanden. Horizon er i kraft af dette – og af at fungere som indledning til en større fortælling – en film, hvori det er svært at finde fremdrift. I skrivende stund (efter blot at have set første del af serien) er det svært at sige, hvor fortællingen er på vej hen.
Det er heller ikke alle af filmens dele, der er lige kompetent eksekverede. Costner er uden tvivl en dygtig håndværker, og mange scener er i sandhed spændende, intense og interessante. Især én scene mellem skuespilsveteranerne Danny Huston og Michael Rooker skiller sig ud. Begge spiller de soldater i den amerikanske hær, der i omtalte scene funderer over Vestens skæbne. I scenen fornemmer vi, at vi kommer tæt på dét, Costner egentlig vil sige med sit epos. Og det er medrivende.
Til gengæld er der desværre også flere scener, der ikke spiller. Horizon kan ikke siges at nyde godt af verdens skarpeste manuskript. Og skuespillet lider under det. Der er enkelte scener, der lige så vel kunne have været taget ud af et skoleteater. Både på grund af utroværdigt (for ikke at sige dårligt) skuespil og klodset dialog og sceneopbygning.
Costner har produceret filmen uden om de store Hollywood-studier. Og det kan mærkes – på både godt og ondt. Der er dele af filmen, der kommer af en ambition, man sjældent ser i moderne blockbusters. Og samtidig er der andre dele, der peger på, at Costner kunne have haft brug for en redaktør.
Kommentarer