Af Jacob Pedersen
Ryûsuke Hamaguchi brød for alvor ind på den globale filmscene med den tre timer lange megasucces og Oscarvinder Drive My Car. Nu er han tilbage og giver biografgængere endnu en god grund til at besøge det store lærred.
Takumi (Hitoshi Omika) og hans datter Hana (Ryô Nishikawa) bor i den lille landsby Mizubiki, hvor dagligdagen og naturen er i en fredelig symbiose med hinanden. Sådan har familierne i landsbyen levet i flere generationer.
Den danske titel Hjortestien afviger en del fra den engelske Evil Does Not Exist, men lige netop den titulerede hjortesti ligger også til grund for filmens lange og smukke åbning. Med kameraet pegende lodret op mod den lyse himmel, skaber træernes lange og halvnøgne grene konstant nye motiver – som om de maler på himlens lærred, i naturens biograf.
Det lange trackingskud er underlagt en vidunderlig score af Eiko Ishibashi, som også lavede musikken til Drive My Car. Hamaguchi formår på filmens første 3 minutter at fjerne al hverdagsstress fra publikum og i stedet suge dem med ind i den japanske natur.
Midt i naturens fred kommer truslen udefra. En større unavngiven virksomhed planlægger at lukrere på landsbyens idylliske omkringliggende natur, så storbyboere kan få en bid af kagen. Konceptet hedder ”Glamping”, en sammentrækning af glamour og camping.
Virksomheden har sendt to mere eller mindre uoplyste og -interesserede repræsentanter ud for at mødes med lokalbefolkningen. Mødet funderer filmens egentlige konflikt, hvor land, by, natur og turisme føles komplet inkompatible.
Repræsentanterne leverer indøvede forklaringer på, hvordan virksomheden vil gavne de lokale, som kan tjene på turisterne, imens de lokale forklarer, hvordan økosystemet vil blive skadet og specielt vandforsyningen vil blive ramt hårdt.
Mødet er ret klichéfyldt og simpelt. Den store onde kapitalisme mod de mindre lokale. Redningsmanden, både for seeren og de lokale, er den ældre landsby-formand; han beskriver, hvordan vandforsyningen ville blive påvirket.
”Vand driver altid nedad,” siger han. Det betyder, at alt man gør øverst oppe, kommer til at have indflydelse på alt under. Foruden at være en konkret beskrivelse af deres vandforsyning, er historien samtidig en allegori for kapitalismens både fordele og ulemper.
Glampingens indtræden vil øverst oppe give muligheder for de lokale, men det vil skade naturen og på den lange bane også skade det lokale samfund, hvor bl.a. den lokale restaurants menu er baseret på råvarer fra nærmiljøet. Den glamourøse yderside er en gevinst på bekostning af andre i det moderne brugssamfund.
Hjortestien er på én og samme tid en afstressende og en tankevækkende film om natur og forbrug. Propfyldt med naturskønne billeder, hvor solstrålernes skarpe skær bliver filtreret af de høje træers ydre blokade. At skulle følge mesterværket Drive My Car op er en umulig opgave, og den opgave går Hamaguchi i møde med et mindre humanistisk værk: et stærkt aktivistisk værk, der vidner om en kunstners bevidsthed om det enorme talerør, han besidder. Et talerør, han bruger på smukkeste vis.
Kommentarer