Af Tobias Møbjerg Nielsen
Den lettiske instruktør Gints Zilbalodis har op til nu lavet to 3D-animerede kortfilm; Away (2019) og Oasis (2017). Begge lavet udelukkende af Zilbalodis selv, og nu debuterer han med sin første spillefilm Flow, som tilmed er Oscar-nomineret til både ’Bedste Animerede Film’ og ’Bedste Udenlandske Film’.
Flow er fra start en fryd for øjet. Med sin originale og idylliske animationsstil tager Flow dig med på en fortælling med et hidtil underudforsket koncept. Flow fortæller historien om en unavngiven sort kat (herfra refereret til som ”Katten”), som forsøger at overkomme en ekstrem flodbølge, der næsten dækker alt på sin vej. På sin vej møder Katten forskellige andre dyr, som hver især tilføjer deres eget præg på historien.
Flow har, modsat mange forhenværende animerede film om dyr med menneskelige evner, ingen dialog til at føre plottet frem. Udfordringerne, store som små, og deres resolutioner som vores hovedperson må overkomme, er herved udelukkende leveret til os via ’kropssprog’. Flow formår at skabe en fin balance mellem dyrenes naturlige egenskaber, såsom en kat der klatrer træer og jagter lysrefleksioner og en golden retriever der henter bolde, samtidig med at skænke dyrene en tilpas mængde menneskelig adfærd til, at vi ikke forveksler Flow med et afsnit af Vores Planet (2006). Retorikken herved er nydelig og veludført.
Udover den manglende (men langt fra savnede) dialog gør Flow sig til med dens visuelle færdigheder. Specielt i en scene, hvor karaktererne oplever et mærkværdigt antityngdekraftsfænomen. Her er det ikke kun filmens visuelle dygtighed, som spiller førsteviolin, men akkompagneret med filmens score (til dels komponeret af Zilbalodis) var scenen et klart højdepunkt. Animationen kan dog til tider være en grynet fornøjelse, særligt Kattens pels kan nogle gange virke mindre detaljeret. Jeg er tilbøjelig til at lade tvivlen komme Zilbalodistil gode og tro på, at dette er mere et stilistisk valg end mangel på budget eller ydeevne. Ikke desto mindre er det en detalje, som kunne trække momentum ud af den ellers gribende fortælling. Dog falder dette ude af sind i de mere dynamiske sekvenser.
Foruden stærk animation og et veludført koncept uden dialog, fortæller Flow en spændende historie. På overfladen er det om en kat, og de dyr den møder undervejs, som forsøger at holde sig oven vande. Men under overfladen er der også en historie om mod, selvudvikling og at beherske uoverstigelige udfordringer. Karaktererne føles distinktive i både deres motivation og attitude, hvor hvert dyr portrætterer en menneskelig stereotyp. Hertil er Flow med til at skubbe grænserne for hvad film kan levere indenfor animeret antropomorfisme.
Flow ender som en meditativ og sanseligt flot film, og et bestemt tiltrængt pusterum i en tid præget af ustandselige indtryk. Stor cadeau til Zilbalodis, som har været inde over næsten samtlige positioner bag projektet.
Kommentarer