Af Marcus Uhre
Brønshøj bader sig i solens stråler og viser verden, hvor smukt et land som Danmark kan være. ”Brønshøj er verdens navle,” udbryder Busters far (Magnus Millang), som måske er arbejdsløs og en smule mærkelig, men sejrer i livets skole.
Hvis Brønshøj er verdens navle, så føler Buster Oregon Mortensen (Manfred Weber Cortzen) sig som nullermanden inde i den. Den vordende tryllekunstner – iklædt spids hat, kappe, skjorte og vest – passer dårligt ind i en verden, der mest går op i street dance med tilhørende hættetrøje jogging-look. Men det betyder ikke så meget for Buster, for han lader sig ikke slå let ud.
Hvis den historie lyder en smule genkendelig, så er man nok et årti eller to forbi målgruppen på den nye udgave af Bjarne Reuters trylleværk Busters verden, en børnebog fra 1979. Kommentarsporet på Nordisk Films facebook-side er allerede propfuld af sure voksne, der ikke tør acceptere en ny fortolkning, som om Bille Augusts version fra 1984 skulle være den eneste version af fortællingen.
Selvfølgelig er det svært at lade være med at sammenligne. Det sker allerede, når filmen åbner med Joey Moes titelsang ”Hey Buster”, der er ganske god, men næppe bliver trykt i Højskolesangbogen lige som Nannas ”Buster”, som lagde den films ikoniske melankolsk-optimistiske tone, der var så indflydelsesrig i 80’ernes film og musik. Den stemning udebliver i nutiden. Der er heller ikke nogen gymnastik-scene, hvor Ole Thestrup udstiller en ikke særlig adræt Buster, som ikke er et lige så stort pjok som i 1984.
I stedet har Buster Oregon Mortensen, der er strammere fortalt, nemlig andre og nye kvaliteter og beholder samtidig alt guldet fra Reuters originale oplæg. Vi er vidner til det første møde med kærligheden, døden og arbejdsmarkedet, hvor Linda P gør sig rigtig godt som blomsterhandleren Irma. Faktisk er der tale om komikerens hidtil bedste præstation, uden tvivl hjulpet på vej af instruktør Martin Miehe-Renard, der har tryllet virkelig gode præstationer ud af hele det flotte cast.
Førnævnte Magnus Millang stråler lige så stærkt som den sol, han værdsætter, og Ibi Støvning er som den anden side af mønten af et velfungerende forældrepar: Den sygeplejerske-studerende mor er mere betænksom, men lige så fuld af kærlighed. Glimtet kommer også frem i veteranen Henning Jensen, der spiller Busters aldrende kanon-kongeven Hr. Larsen.
Sidst, men ikke mindst, funkler filmens unge hovedpersoner lige så stærkt som stjernerne, der giver adgang til drømmene. Den charmerende Manfred Weber Cortzen (Ane Cortzens søn) kommer sikkert til at vinde mange folkeskolehjerter med sit smittende smil. Han kommer både med blomster og tryllekunster til den ny-tilflyttede Joanna (Viola Martinsen), der også får opmærksomhed fra Busters street-dansende rival Simon-Olaf (Bertil K. Truelsen Smith).
Kampen med den første forelskelse kulminerer med døden i Reuters smukke ord: Intet varer evigt – undtagen kærligheden! Livsglæden og optimismen, der gennemsyrer filmen, slår alle sommerens andre børnefilm. Buster er alle tiders rollemodel – ligegyldigt i hvilken reinkarnation, han står frem i.
Kommentarer