Af Bella Juncker
I biograferne er Blink Twice nu aktuel. Det er skuespilleren Zoe Kravitz’ debutfilm, der med denne film, tilføjer endnu en forgrening på hendes kunstneriske filmkarriere og et interessant indblik i hendes stemme som filmskaber. Blink Twice byder på et spændende ensemble af store såvel som små skuespillere og en historie, der byder på idyl og nervesammenbrud, slanger og paradisets have.
I hovedrollerne møder vi Frida (Naomi Ackie), en simpel servitrice, og Slater King (Channing Tatum), en højst eftertragtet og skandaleramt tech-millionær, trukket tilbage på sin private ø. Frida, der desperat håber på et møde med den charmerende millionær, falder næsten bogstavelig talt ind i ham, hvilket resulterer i en øjeblikkelig betagelse fra hans side og en spontan invitation til hans private ø for Frida og hendes veninde Jess (Alia Shawkat), i selskab med en gruppe af Slaters venner. Når Slater King kigger på dig med store, runde øjne og et skævt smil, så er svaret selvfølgelig ”ja”.
Bag kameraet fanger Zoë Kravitz elegant omgivelserne på øen, der er som taget ud af paradisets have. Sol, pool, omgivet af grønne træer og smukke blomster, med en strøm af god mad og dyr champagne. Absolut paradis. Kvinderne, Frida, Jess, Sarah (fænomenale Adria Arjona), Camilla (Liz Caribel) og Heather (Trew Mullen), behøver ikke bekymre sig om noget som helst. Alle deres behov tages højde for og opfyldes, så det eneste, de skal bekymre sig om, er at hygge sig og slappe af – og selvfølgelig feste på stoffer hver aften. De er på ferie og kan tage hjem når som helst, de har lyst.
Men som enhver anden ”det er for godt til at være sandt”-situation, begynder glansbilledet langsomt at forpurre sig selv og plottwistet afsløres. Med et meget intenst og nærmest konstant nervepirrende lydbillede (på den fedeste mulige måde), sidder man hele tiden med en fornemmelse af, at det er dømt til at gå galt – men hvornår? Langsomt tager paradisøen sine fløjshandsker af og viser sit sande jeg. Det samme gælder Zoë Kravitz’ vision som filmskaber.
Blink Twice er en regulær kærlighedserklæring til kvinder og kvindefællesskaber, og i den mest bogstavelige forstand, en fordrejet og moderne fortolkning af paradisets have, slangen og æblet, der sætter Eva fri fra en bekymringsfri men undertrykt tilværelse. Filmen er en spændende fortolkning af og interessant vinkel på historien, men har dog sine få løse ender og til tider lidt for billige set-ups og pay-offs, hvilket gør filmen en anelse for forudsigelig.
Jeg vil til gengæld gerne fremhæve Zoë Kravitz for hendes smukke og fængslende billedlige og lydlige filmsprog, der gør filmen en fornøjelse at se, og på mange punkter opvejer de ting filmen hænger lidt på. Det inkluderer bl.a. udstillingen af mænd og kvinder i filmen, der ved nærmere eftertanke er lidt for unuanceret. Jeg savner motivation bag deres kujonagtige og barbariske handlinger. Men som så mange andre ting, er det overdrivelsen der fremmer forståelsen, hvilket bare medvirker til en utroligt medrivende thriller, hvor man utvivlsomt er på kvindernes side.
Channing Tatum er desuden en kæmpe fornøjelse at se i en meget anden type rolle end den, han sædvanligt tager på sig. Vi får lov til at se mørke sider af ham, som man ikke turde drømme om eksisterede. Med sin nonchalante, lidt psykotiske, men charmerende fremtoning, bidrager han unægteligt til filmens charme såvel som dens uhygge.
Filmens livskraft er dog Zoë Kravitz, hvis håndelag som instruktør er yderst kunstnerisk. Det er altid forfriskende at se en kvalitetsbevidst og velproduceret film af en kvindelig filmskaber, og det bliver spændende at følge med i Kravitz’ nybagte instruktørkarriere, skulle hun forsætte ad den sti, hun går på nu. Blink Twice er i hvert fald en spæd, men skarp begyndelse.
Kommentarer