Af Gustav Juhl
”Don’t try”. Det er ordene, der er at finde på digteren Charles Bukowskis gravsten. En digter, som ikke havde noget at gøre med Bob Dylan og mere tyder endda på, at de faktisk ikke brød sig vildt meget om hinanden. Alligevel blev jeg mindet om disse ord tidligt inde i James Mangolds Bob Dylan-biopic, der, med Timothée Chalamet i hovedrollen, puster ild i det bål, der er myten om Bob Dylan og hans rise to fame. A Complete Unknown er nemlig ikke en film, der prøver på noget som helst. Det er en film der gør, og dét den gør, gør den fandens godt.
Men hvad er det så, den gør og kan – og for hvem? Det er uden tvivl vigtigere, end hvad den handler om. Til det kan du læse om hans liv på Wikipedia.
For det første er det ikke en film til nogen, men en fortælling om en livsfilosofi til alle. En ”Dylaniansk”-livsfilosofi med et mantra om at være et u-undskyldende selv. Vores ensrettede vestlige samfund har gennem hele Bob Dylans karriere og liv forsøgt at lænke ham til kasse efter kasse. Fange ham i en beskrivelse. Men så snart vi har defineret, hvad han er, forsvinder han og dukker op igen med en ny identitet. På den måde er Bob Dylan ikke én person, men et navn der passer på mange. Blandt andre Timothée Chalamet og James Mangold, der nu har gjort det muligt for ham at genopblomstre hos en ny generation
I 140 minutter bærer Timothée Chalamet nemlig ikke kun Dylans navn, men bliver ham – eller i hvert fald endnu en version af ham. Timothées kropssprog, stemmeføring og mimik smelter sammen med Bob Dylans mystik og gør det svært at vurdere, hvor Chalamet ender og Dylan begynder. Chalamet formår med sin gnist, ikke at imitere, men skabe Bob Dylan på ny og undgår derfor at definere for os, hvem han er. Det er op til din egen fortolkning. Men her er det værd at huske på, at selv den er nok ikke meget værd for Bob Dylan.
Mangold fortjener at få sin del af rosen. Under hans instruktion er A Complete Unknown blevet til en film, som kan nydes af både hardcore fans af Bob Dylan og af dem, som måske for første gang møder hans sange gennem Chalamets vokal – der til gengæld næsten også kan forveksles med Dylans egen.
Selvom det tydeligvis er en film om Dylan, fungerer den også som en lille historietime om folkemusikken og dens betydning og indflydelse i 1960’ernes U.S.A. Legenden Pete Seeger bliver spillet af en smilende Edward Norton, og Joan Baez – som alle burde kende – spilles levende af den relativt ukendte Monica Maria Barbaro. Det håber jeg, og tror jeg ikke, hun forbliver.
Hvad A Complete Unknown desværre ikke lever op til, er portrættet af Woody Guthrie (Scoot McNairy). Guthrie bliver udelukkende vist på, hvad der endte med at være hans dødsleje, og hinter kun svagt til den betydning som hans musik og person har betydet for Bob Dylan og hans ligesindede.
Spørgsmålet er nu om the times are a-changing, og om vi med denne film er kommet tættere på at forstå, hvem Bob Dylan egentlig er. Jeg tror det ikke, og netop det er også filmens største styrke; den prøver ikke. Vi kan og vil for evigt fortolke hvem han er, men Bob Dylan vil altid forblive en ”Complete Unknown” – både for dig, mig og nok allermest for ham selv.
Kommentarer