Af Christian Hejbøl
Kan exploitation-film med porno, vold og gys anses som kunst, eller er det bare indholdsløst smat, der hverken kan eller bør anbefales videre?
En af karaktererne i X konstaterer: “It is possible to make a good, dirty movie”, kort før han brutalt bliver myrdet. Sætningen kan ses som et oxymoron, men også som en passende beskrivelse af filmen.
Den texanske plattenslager Wayne (Martin Henderson) har samlet en gruppe unge mennesker ude på en afsidesliggende farm, ejet af et ældre ægtepar, for at realisere den amerikanske drøm om uendelig berømmelse ved at optage pornofilmen ”The Farmer’s Daughters”.
Det er en løjerlig sammensætning af mennesker. Pornofilmens stjerner er den unge og lidt naive Maxine (Mia Goth) og den mere erfarne Bobby-Lynne (Britanny Snow), som optræder sammen med Vietnam-veteran Jackson (Scott Mescudi). Pornofilmen bliver filmet af den filmstuderende RJ (Owen Campbell), som vil skabe en kunstpornofilm inspireret af den franske nybølge, og RJ’s dydige kæreste, Lorraine (Jenna Ortega), som har fået ansvaret for lyden.
Filmens første halvdel har en fin komisk timing, og parallelt med pornofilmens udvikling forsvinder den lumre stemning langsomt. Det ældre ægtepar opfører sig besynderligt; den gamle dame kan ikke få øjnene fra den unge, smukke Maxine.
X er en klassisk dirty movie – en sammensmeltning af saftige og ”lavkulturelle” emner som porno og vold i en typisk horror-setting med nogle smukke, promiskuøse kvinder langt væk fra al civilisation. Så langt ude, at der er ingen, der kan høre dem skrige.
Wayne fortæller Maxine, at hun ikke er som de andre piger. At hun bliver en stjerne. Og Mia Goths intense præstation som Maxine er i den grad bemærkelsesværdig. Fra start til slut brænder hun igennem og kræver seerens opmærksomhed. Det er også værd at nævne rapperen Scott Mescudi, som passer perfekt i rollen som den fåmælte og ”cool” Jackson.
Instruktøren Ti West har i sit samarbejde med produktionsselskabet A24 lavet et kærlighedsbrev til de horrorfilm, der blev lavet i 1970’erne. Han taler direkte ind i diskussionen om begrebet elevated horror, der deler gyserfilm op i et A og B hold; i kunst og underholdning. Med X gør A24 og West op med den distinktion. Slasherfilm er mere end bare sex, stoffer og vold. Det er også et håndværk.
Der er kælet om de praktiske effekter. Når volden endelig begynder, føles den taktil. Afhuggede kropsdele, slibrig hjernemasse og blod tyk som honning. Væk er det polerede CGI-udtryk.
Filmen transformerer sig midtvejs til, hvad man bedst kan beskrive som en sexet bilulykke. Med syndefaldet starter volden; Lorraine, som bærer et kors om halsen og de andre har givet øgenavnet ”church-mouth”, får pludselig lyst til at være med i pornofilmen. Den artige pige lokkes i fordærv, og næsten som en moralsk straf forvandler filmen sig til en slasherfilm lig The Texas Chain Saw Massacre (1974). Fysisk og karikeret skuespil tilsat kreativ vold, der udløser spandevis af blod og indvolde – det er svært at se på, men det er endnu sværere at lade være.
West rammer en fin balance mellem den skamløse underholdning – vold, sex og vittigheder – og kunstnerisk kreativitet. X er vellavet, uprætentiøs rendyrket underholdning og beviset på, at det i dén grad er muligt at lave en god ’dårlig film’.
Kommentarer