Af Jonathan Lund Andersen
Jialing Zhangs Total trust er en rystende dokumentar, der giver et rørende og autentisk billede af, hvordan overvågning og kontrol tager så meget mere end en persons mobilitet fra dem. Overvågning er et følelsesmæssigt overgreb, hvilket man får en dyb erkendelse af i mødet med dette værk.
Man møder i Zhangs dokumentar Zijuan Chen og hendes søn, Tutu. Zijuans mand og Tutus far, Weiping Chang, er menneskerettighedsforkæmper og advokat. Han kæmper for borgere, hvis hjem er blevet taget fra dem og andre, hvis skæbne har stået i vejen for det kinesiske styre, men han er blevet fængslet for sin indsats. Zijuan og hendes søn kæmper for Weipings frihed, men ønsker langt hen ad vejen også bare svar på, hvordan han har det. Herudover følger vi parret Quanzhang Wang, Wenzu Li og deres søn. Quanzang er advokat og menneskerettighedsforkæmper ligesom Weiping, men er blevet løsladt efter flere års fængsel.
Begge familier er ofre for en ekstrem overvågning. Af flere omgange bliver Quanzhang og Wenzus opgang blokeret. Zijuan bliver nægtet adgang til Weipings retsmøder. Indhold med deres ansigter bliver fjernet fra sociale medier og Stasi-lignende nabolagsvagter monitorerer deres adfærd konstant. Der er ikke tale om liv, men uofficiel husarrest. Alt dette er kun muligt på grund af ansigtsgenkendelse, ekstrem social kontrol, nabolagskontrolindsatser og ”big data” som Quanzhang kalder den. Vi bliver præsenteret for teknologimesser, hvor kontrolteknologi bliver fremstillet kommercielt som midler til modernitet og fremdrift, propagandavideoer, der ligeså sælger disse produkter som en lys fremtid. Derudover møder man en ansat i en nabolagsenhed, der køligt beskriver, hvordan personalet monitorerer suspekte borgere. Det gør hun, fordi det netop bare er hverdag.
Vi skifter imellem de to familiers daglige desperation og frygt for det styre, der har et konstant øje på dem. Vi møder også Journalisten Sophia Xueqin Huang, der beskriver, hvordan hun, som resultat af hendes kritiske dækning af magtmisbrug i Kina og Hong Kong situationen, overvåges og monitoreres af styret.
Dokumentarens forskellige dele supplerer hinanden meget succesfuldt og viser en forståelig vej igennem den virkelighed, som personerne befinder sig i. Deres virkelighed bliver forståelig for den helt udenforstående person ved at alle elementer, der gør kontrol og overvågning mulig i Kina, forklares.
Når man tænker på, at dokumentaren er fjerninstrueret af Zhang kan man ikke andet end at bøje sig i støvet. Det er ufatteligt, hvilken rejse det må have været at lave denne film. En film, man umiddelbart skulle tro, var praktisk umulig at producere.
Dette er en film om den ekstreme kontrol, kinesiske borgere er udsat for på daglig basis. Det er en film om gode mennesker, der elsker deres land, men ønsker autonomi og ret til at udtrykke andre holdninger end partiets. Jialing Zhang gav under hendes korte talk i Empire tirsdag aften dog også udtryk for, at det er vigtigt, at denne film ikke bare bliver set som en film som kritiserer det kinesiske styre. Instruktøren mener vi alle skal se kritisk på, hvordan stater (også i vesten) tager overvågningsteknologien i brug.
Zhang giver et unik og autentisk indblik i, hvordan det er at leve partiets øjne på sig. Det er et dybt rørende og menneskeligt værk. Menneskeligt, fordi den desperation personerne viser er et hjerteskærende resultat af tab, magtesløshed og kontrol. Den største respekt for samtlige personer, der har deltaget foran og bag kameraet. Virkelige mennesker, der har udsat sig selv for virkelig fare for at bringe et vigtigt, nationalt og internationalt, politisk emne frem i verdenen.
Kommentarer