“Henrik Pontoppidans for nyligt filmatiserede fortælling om Lykke-Per åbenbarer sig i sin grundlæggende frustration for beskuerens øjne. Vi kan ikke lade være med at spejle os i Lykke-Per, for Lykke-Per giver udtryk for en dyb angst hos os. Dette essay undersøger, hvor det går galt for Lykke-Per som person, og hvorfor han giver os en overvældende følelse af angst.”
Læs mere
