Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Kaurismäki er dygtig til at finde humor i hovedpersonernes døde blikke og kortfattede kommunikation. Filmen byder på overraskende mange fine grin, men samtidig er der en enorm tristhed i personernes grå tilværelser. Deres blikke vil, hvis man giver dem nok opmærksomhed, langsomt begynde at skære i hjertet.”
Læs mere
“Mysteriet – spørgsmålet om, hvem der er det egentlige ‘monster’ – nedtones som sagt hen ad vejen. Ikke desto mindre tjener det, sammen med de skiftende perspektiver, som forfriskende elementer til en ellers tung fortælling.”
Læs mere
“Selvom nogle af filmens finere nuancer går tabt i slagmarkens mudder, leverer Ridley Scott en biografoplevelse for alle pengene.”
Læs mere
”Den kaster et kritisk blik på det moderne iranske samfund. Den gør det dog mere observerende end docerende – og det fungerer.”
Læs mere
“Man mærker alt, som Priscilla gør. Når hun er ensom, er man ensom. Når hun er forelsket, er man det også selv.”
Læs mere
”Smid den på i tyskundervisningen i 7. klasse, og den vil fungere super. Det er altså ikke nogen stor biografoplevelse.”
Læs mere
“Selvom mange af de intime scener mellem Bawa og Bambino er oprigtigt smukke og rørende, formår filmen med sit statiske kamera ikke for alvor at vække sig til live. Apalowo tager nogle respektable stilistiske valg, der uheldigvis spænder ben for, at filmen kan blive så sprudlende og knusende, som den har potentiale til.”
Læs mere
“Kald mig Lucía taler på elegant vis ind i tidens debatter om køn, identitet og generationskløfter. Temaerne virker dog aldrig påduttede eller forcerede, fordi Solugurens jordnære indgangsvinkel med naturlige familiære hierarkier og opbrud fremstår genkendelige.”
Læs mere
“Så hvorfor efterlod jeg Love Life uden samme tilfredshed? Der er fint skuespil, selvsikkert kameraarbejde og antydningen af dybere lag i fortællingen. Men lagene synes ikke at være der, når man mærker efter. Den triste sandhed er måske, at Fumino Kimura ikke er Juliette Binoche, og at Fukada ikke er Ozu.”
Læs mere
“Filmens vigtigste brik er dog stadig Paul Danos portrættering af Keith. Han er en underspillet nørdet karakter, hvis passion, stædighed og sympatiske værdier aldrig er til at tage fejl af.”
Læs mere