Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
“Det er en stolt tradition for Ordet at have repræsentanter til stede ved den årlige filmfestival i Berlin, og dette år er naturligvis ingen undtagelse. Således var flere af Ordets skribenter på Berlinalen i forrige uge for at se et udvalg af årets program.”
Læs mere
“‘Drømme’ handler om, hvad der sker, når man sætter ord på de store følelser. Er det muligt at gøre noget så abstrakt konkret? Og hvad sker der, når vi lukker andre ind i vores indre verden?”
Læs mere
”Dahomey kommer i kølvandet på en række sager om tilbagelevering af museumsgenstande fra europæiske kolonimagter til de koloniserede lande. Alligevel ville man tage fejl, hvis man tænkte, at Dahomey er en film for eller om europæere.”
Læs mere
”Hvis vidnesbyrd har nogen værdi, så er No Other Land et uvurderligt dokument. Et menneskeligt portræt af en umenneskelig tid. Dens vigtigste øjeblikke er måske ikke bulldozerne eller volden, men små vignetter fra hverdagen.”
Læs mere
”Den socialkritiske disciplin inden for biografmediet stadig er i god behold.”
Læs mere
“I anledning af den 74. Berlinale pakkede en håndfuld af Ordets skribenter kufferten og rejste til den tyske hovedstad. På den kolossale filmfestival med et kæmpe filmkatalog kunne vi især fremhæve otte filmiske værker der gjorde ekstra stort indtryk.”
Læs mere
“Netop gennem disse fantastiske biografoplevelser i sale som majestætiske Hause Der Berliner Festspiele og mastodontiske Verti Music Hall skete der noget magisk. Når lærredet var fyldt ud med en Scorsese-klassiker, en skandinavisk stilistisk tour de force eller et fransk vanvidsprojekt, så var det som om hele verden drejede om Berlin.”
Læs mere
”Man sidder tilbage med en følelse af stor ydmyghed og respekt, efter mødet med alle de fantastiske, kreative individer, der er dokumentarens omdrejningspunkt. Filmen gennemsyres af menneskelig nysgerrighed, som gør, at man ikke kan undgå at lade sig opsluge af indholdet.”
Læs mere
“Selvom mange af de intime scener mellem Bawa og Bambino er oprigtigt smukke og rørende, formår filmen med sit statiske kamera ikke for alvor at vække sig til live. Apalowo tager nogle respektable stilistiske valg, der uheldigvis spænder ben for, at filmen kan blive så sprudlende og knusende, som den har potentiale til.”
Læs mere
“Kald mig Lucía taler på elegant vis ind i tidens debatter om køn, identitet og generationskløfter. Temaerne virker dog aldrig påduttede eller forcerede, fordi Solugurens jordnære indgangsvinkel med naturlige familiære hierarkier og opbrud fremstår genkendelige.”
Læs mere