Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
Kemien mellem Scott og Mescal er af den slags, der gør, at man glemmer verden udenfor. Det rører dybt at se de to ensomme sjæle finde hinanden og tilføjer samtidig til den overordnede følelse af, at filmens få karakterer lever i deres egen lille, isolerede verden. En både smuk og sørgelig verdensfjernhed.
Læs mere
Veninderne lejer en drive-away bil med krav om, at den bare skal afleveres i Tallahassee dagen efter. Jamie, der er lidt af en fri fugl, har dog andre planer, og gør det til sit mål at finde et passende one-night stand til Marian, der ikke har haft sex i årevis. Meget lidt ved de dog om den hemmelighed de kører rundt med i bilen, og de gangstere der, ret klodset, forfølger dem.
Læs mere
Når rulleteksterne ankommer (…) har man ikke fundet svar. Man har i stedet så mange flere spørgsmål, at der må være sket en fejl et sted mellem manuskript og biografsal.
Læs mere
“Med en grænsesøgende person som Marley, der stadig så mange år efter sin død bærer en heftig betyd-ning for musik og kultur, burde man kunne forvente, at Green ville bruge en mere eksperimenterende tilgang til filmen. Et hovedspring ind i en udforskning af hans liv, præcis som Marley selv gjorde det.”
Læs mere
“Man sidder med hjertet helt oppe i brystet, når de klatrer. En fejl, og alt kan gå galt.”
Læs mere
“Hans liv ændrer sig, da flere folk – fremmede som bekendte – begynder at se ham vandre gennem deres drømme. Uanset om de bliver angrebet af alligatorer, jagtet af mordere, er i ly for jordskælv eller rives op i himlen, så er Paul der og stirrer passivt på dem.”
Læs mere
”Hvor Miyazakis sidste finaleværk undersøgte en kunstners livshistorie, funderer Drengen og hejren over kunsten og fantasien i sig selv. Grandonklens tårn er fyldt med magi, der holder fortiden i live, men det er også et sted, folk flygter til for at undslippe en utålelig virkelighed.”
Læs mere
Madsen udstråler høj klasse i sin instruktion med spændings- og stemningsopbygning samt overfalds-scener, hvis råhed kan sammenlignes med dem i Zodiac (2007). Her bliver publikum indlagret med en uhygge, der desværre ikke bliver fulgt op på.
Læs mere
Justine Triet og hendes medforfatter Arthur Harari har ikke skabt et mordmysterie eller et melodrama, men en udforskning af, hvordan vi stykker vores liv sammen i en historie, og hvordan andre kan gøre det samme mod os.
Læs mere
“Det er flotte billeder og et glimrende lydbillede, der fanger arbejdet i køkkenet så livligt, at jeg nærmest kunne smage retterne fra mit biografsæde.”
Læs mere