Vi er netop trådt ind i et nyt år, og det betyder naturligvis nye filmoplevelser. På Ordet glæder vi os til at se et hav af film i år – fra store blockbustere til små indieperler. Vi udpeger her et lille udsnit af de titler, vi glæder os allermest til at se i danske biografer, sorteret kronologisk efter premieredato.
Og det er virkelig et lille udsnit – for vi kunne også have skrevet om film som den indiske anmelderdarling All We Imagine as Light, Danny Boyles retur til zombie-apokalypse med 28 Years Later, ny gys fra Osgood Perkins med The Monkey og naturligvis den længe ventede første fiktionsspillefilm fra Joshua Oppenheimer, The End. Og så har vi stadig kun lige akkurat kradset i overfladen.
Hvorom alting er: Vi ses i biografsalen!
The Brutalist
Brady Corbet / USA / Premiere d. 27. februar
Savner du et vaskeægte amerikansk epos af dimensioner, der synes større end et filmkamera nogensinde kan indfange? Så skal du, efter alt at dømme, holde rigtig godt øje med Brady Corbets The Brutalist. Corbet, der mest er kendt som skuespiller (fra bl.a. Funny Games (2007)), har i de senere år begået sig som instruktør og står altså nu med det helt kolossale gennembrud.
Filmen har gået sin sejrsgang på diverse festivaler og er netop blevet tildelt 3 Golden Globes for bedste instruktør, mandlige hovedrolle (drama) og bedste film (drama). Desuden må jeg tage hatten af for A24, som har markedsført den med nogle af de smukkeste trailers, jeg mindes at have set nogensinde. Daniel Blumbergs score er allerede i min rotation!
Adrien Brody agerer ungarsk arkitektgeni, som sammen med sin kone forlader efterkrigstidens Europa i 1947 for at jage lykken i det store Amerika. Fortællingen om en immigrant, der søger lykken i det forjættede land er selvfølgelig set før – tænk f.eks. Once Upon a Time in America (1984) – men vi har måske ikke haft en film i denne størrelse siden There Will Be Blood (2007).
Brody skulle være i sit livs form, og det samme siges om Guy Pearce. Jeg kan næsten ikke vente med at skulle bruge 3,5 time i biografen i slutningen af februar. – Benjamin Damon
Drømme (Kærlighed) (Sex)
Dag Johan Haugerud / Norge / Premiere d. 6. marts
Drømme er anden film i trilogien Sex Drømme Kærlighed fra den norske instruktør Dag Johan Haugerud. Trilogien, inspireret af Krzysztof Kieslowskis Tre farver-trilogi, behandler de samme tre temaer i forskellige fortællinger. I Sex mødte vi bl.a. en mand (Jan Gunnar Røise), som talte skamløst med sin kone om en seksuel oplevelse, han for nyligt havde med en anden mand. På genial vis udnyttede Sex sin underspillede, finurlige humor til at udstille al den værdi, vi lægger i sex og seksualitet.
Drømme handler om den unge Johanne (Ella Øverbye), der skriver om sin forelskelse i sin fransklærerinde (Selome Emnetu). Da hendes mor (Ane Dahl Torp) og bedstemor (Anne Marit Jacobsen) læser dagbogen, bliver de overraskede. Først over de intime detaljer, så på grund af teksternes litterære kvaliteter.
Haugerud synes at have en mission om at udforske, hvad der kunne ske, hvis vi bare talte åbent om vores drømme om sex og kærlighed. Der er en helt særlig tone i Sex, som Drømme forhåbentlig kan tilbyde et genbesøg med. Balancen mellem det absurde og oprigtige er vidunderligt bevægende.
Den sidste del af trilogien, Kærlighed, kan i øvrigt også ses i biografen senere i år og står til at få premiere d. 14. august. – Victoria Andersen
Mickey 17
Bong Joon-Ho / Sydkorea, USA / Premiere d. 6. marts
Der er nok ingen internationale instruktører i moderne tid med så stor en blankocheck at indløse som Bong Joon-Ho. Efter Parasite (2019) vandt både guldpalmen på Cannes og fire Oscars inklusive Best Picture samt blev den bedst sælgende sydkoreanske film nogensinde, står verden åben. Så det var en fryd at se traileren til Mickey 17 og erfare, at manden har brugt chancen på noget usædvanligt og fjollet.
Robert Pattinson, med endnu en finurlig accent, spiller Mickey. Dem alle sammen. Som frivillig ”expendable” bliver han klonet ved sin død, men beholder størstedelen af sine erindringer. Men Bong Joon-Ho tager præmissen og kører kulsort, absurd komedie med den, og castet er spækket med respekterede skuespillere, som har evnen til at levere netop sådan en vare.
Det bliver en fryd at se den koreanske mester springe ud i rendyrket komedie, og med et betydeligt nok budget til store sci-fi-idéer står filmen til at være et af årets mest unikke filmoplevelser. – Gustav Stubbe Arndal
Sauna
Mathias Broe / Danmark / Premiere d. 24. april
Premieren er først til april, men man forestiller sig allerede, hvordan det bliver at opleve Mathias Broes debutfilm Sauna, når den rammer det store lærred: en film fra Københavns undergrund, der lister sig lige så stille ind og spreder sig i salen indtil alle, selv dem, der troede, de måske var gået forkert, er blevet draget med ind i mørket og fugten. En ydmyg, gennemført, queer filmperle.
Den homoseksuelle Johan (Magnus Juhl Andersen) arbejder på Adonis, den eneste bøssesauna i København, og lever et liv med en overdådighed af engangsknald og drinks … indtil han møder den transkønnede William (Nina Rask), der åbner op for en hudløs undersøgelse af kærlighed og identitet. Sauna er baseret på Mads Ananda Lodahls debutroman af samme navn med komplekse karakterudviklinger af styrker og især svagheder, der ellers ikke altid får lov at udspille sig hos queer karakterer.
Broes tidligere arbejde viser, at han som instruktør tager imod sårbarhed med stor respekt, og det bliver spændende at se, hvordan Johan og William lever videre på skærmen.
Sauna er én af to danske film, der er udtaget til dette års Sundance Film Festival, og den skriver dansk filmhistorie med en transkønnet hovedrolle. Man kan kun glæde sig. – Emilia Tusindfryd Bechraki
Superman
James Gunn / USA / Premiere d. 10. juli
Er det en fugl? Er det et fly? Nej. Det er Superman!
De seneste to årtier er for alvor blevet kendt som superheltefilmenes æra. Med MCU’s (Marvel Cinematic Universe) enorme og definerende succes, er der mange, der har ville gøre kunsten efter, heriblandt Superman-skaberne, DC.
Selvom Zack Snyders Man of Steel (2013) efterlod mange forelskede i Henry Cavill som den nye filmversion af den ikoniske Superman-karakter, kunne dette DCEU (DC Extended Universe) ikke konkurrere med MCU’s popularitet, og blev officielt lagt i graven i 2024.
Men selvom man snakker om ”superheltemæthed” pga. filmenes svindende popularitet og deres haltende kvalitet, så findes der stadig én mand, der kan få denne skribent til at se frem til mere superhelte-action – også selvom han ikke længere arbejder for Marvel. Nemlig instruktøren på den kommende Superman: James Gunn.
Med sine fantastiske bidrag til superheltegenren, især den morsomme og stilsikre Guardians of the Galaxy-trilogi (2014-2023), har Gunn bevist sig som en eminent instruktør og manusforfatter med formidabel drivkraft og øje for detalje.
Man kan altså godt glæde sig til at Gunn sparker DC’s nye bud på et superheltefilmsunivers i gang, når den nye filmatisering af det måske allerstørste superheltenavn – og hans trofaste kompagnon fra tegneserien, Krypto – lander i biografen d. 10. juli 2025. – Bella Juncker
The Smashing Machine
Benny Safdie / USA / Ingen premieredato endnu
A24-darlingen Benny Safdie, der sammen med sin bror, Josh, er kendt for at instruere thriller-genistregerne Good Times(2017) og Uncut Gems (2019), går i 2025 solo med sportsbiografien The Smashing Machine.
I centrum finder vi en virkelig person, muskelbundtet Mark Kerr, der var MMA-sværvægtskæmper, i en periode hvor sporten (mixed martial arts) var mindre reguleret, og uden for kommercielt rampelys. Hans bedste dage i sporten er legendariske, og hans værste dage er tragiske, for Kerr kæmpede ikke kun mod toptrænede modstandere, men også med stofmisbrug og indre dæmoner.
Safdie er et geni, når det kommer til at støbe en kompliceret hovedperson i et brutalt miljø sammen med en intens og decideret angstprovokerende fortælling. Derudover er han fantastisk god til at hjælpe mere kommercielt tænkende skuespillere med at levere kunstnerisk ambitiøse og provokerende præstationer (tænk Adam Sandler i Uncut Gems). Derfor bliver det også spændende om instruktøren kan hjælpe hovedrolleindehaver, Dwayne Johnson, med at bryde sit ”kæk tough guy”-typecast og finde ind til dualiteten mellem Kerrs hårdføre side og hans mere sårbare aspekter.
Hvis alt flasker sig, kan vi se frem til en kompromisløs, rystende rå skildring af en kompleks figurs makabre karriere i en benhård og blodig sport. – Alexander Bendtsen
Kommentarer