Disney’s Marvel befinder sig efterhånden i en underlig position. For efter at deres 10-årige kulturelle dominans kulminerede i det rekordsmadrende epos Avengers: Endgame (2019), har de aldrig helt kunne fortsætte det momentum. Det generelle publikum blev ikke grebet af multiverset. Herudover har de utallige serier, som det nu kræves at have set for at følge med i universet og en generel mangel på franchise-mega-stjerner, såsom Chris Evans og Robert Downey Jr, som får MCU til at føles uoverskueligt og retningsløst.
Men, med universets nyeste indslag, forsøger Marvel at skabe en ny ledende hovedkarakter – nemlig Sam Wilson (Anthony Mackie), som den nykårede Captain America. Men filmen er selv opmærksom på, hvor store sko der skal fyldes, og stiller endda selv det samme spørgsmål, som publikummet nok allerede har tænkt: Kan den nye Captain America hamle op med den første?
Det korte svar er nej.
Det lange svar er dog lidt mere kompliceret.
Historien i den nyeste Marvel-udgivelse er heldigvis, på trods af Captain Americas nye wing-suit, relativt nede på jorden. Filmen følger nemlig Sam Wilson, der undersøger et konspirationsfyldt attentat på præsident Thaddeus ”Thunderbolt” Ross (Harrison Ford), for at frikende sin mentor, der muligvis var hjernevasket.
Denne relativt ligetil thriller-fortælling er en dejlig pause fra resten af Marvel-universets sædvanlige overdrevne storhed. Hen imod klimaks lægger filmen desuden fokus på en mere personlig konflikt, et valg der på papiret kan virke som en god ide, men desværre kun resulterer i mere pres på karakterarbejdet, som i høj grad er manglende i denne film.
For der er på ingen måde nok tid til at udvikle hverken hoved- eller sidekaraktererne, og meget af den udvikling og karakterbygning, der faktisk er til stede i filmen, føles til tider decideret dovent. Præsident Ross’ karakter føles især skuffende, da hele hans datter-baserede motivation virker utroligt klichefyldt og uinteressant – på trods af en ellers solid præstation af Harrison Ford.
Præstationerne er generelt solide. Anthony Mackie viser, at han har den kommanderende karisma, der beviser, hvorfor han er så egnet til rollen som Captain America. Men manuskriptet giver ham desværre aldrig nok at arbejde med, så han virkelig kan vise, at han har nok potentiale og stjernestatus til at lede den næste del af Marvel-universet.
Generelt virker manuskriptet gennemgribende usikkert og ustabilt. Det er nemlig fyldt med heftig eksposition, der både får filmens sprintende køretid til at føles som et maraton, og samtidig fjerner det meste mysterie og intrige, som filmen ellers byggede så fantastisk op i første akt.
Det skal dertil også siges, at det ikke er alt som er galt i filmen. Langt fra det. Der er rigeligt at blive underholdt af. Problemet er, at kvaliteten af alle filmens elementer er enormt svingende. Den går fra at have nogle af de flotteste skud i hele MCU’et til at ligne en Super Bowl-reklame. Den går fra en selvseriøs og jordnær spionfilm til at vise Captain America, der surfer på et missil. Den har noget af det bedste action i en Marvelfilm siden Shang Chi (2021), men har også sekvenser, der bare er visuel og auditiv larm, der sandsynligvis bør fortolkes som spektakel.
Men hvis du er en die hard Marvel-fan, så er der rigelig action, verdensopbygning og intertekstualitet til at gøre dig glad, men hvis du havde håbet på en ny retning for universet, bliver du nok skuffet. For den nye Captain America føles desværre bare som endnu et halvrustent tandhjul i den samme Marvel-maskine, som vi kender alt for godt efterhånden.
Kommentarer