Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”De tre børn levendegøres på overbevisende manér af de unge skuespiltalenter, der indkapsler den umiddelbare glæde og uvidenhed, som er så definerende for barndommen. På samme tid rammer de alle totalt plet, når de voksnes krig og brutalitet på uretfærdig vis melder sin ankomst, og manglen på forståelse for, hvorfor krige overhovedet udkæmpes, skinner ud af deres blanke øjne.”
Læs mere
”Instruktøren Scott Cooper etablerer overbevisende en glædesløs og dyster verden med karakterer, der alle på hver sin måde er traumatiserede. En overflod af interessante temaer bliver bragt på banen: menneskets ødelæggelse af naturen, børnemishandling, afhængighed og kolonialisme.”
Læs mere
”Når det bliver morgen skildrer på rørende vis, hvor barsk adoptionsprocessen kan være; både for dem, som adopterer, men også for dem, som må opgive deres barn.”
Læs mere
Af Gustav Stubbe Arndal Wes Anderson er et dybt stykke inde i den del af sin karriere, hvor han nærmest kan gøre nøjagtigt hvad han har lyst til. Publikum står i kø til at se ham, Oscar-vindene superstjerner står i kø til at arbejde med ham, og hvilken producer ville turde holde sådan en unik…
Læs mere
“Uden muligheden for at dykke dybere ind i dynamikken bag Eddies og Cletus’ fjendtlighed falder filmen fra hinanden, og heltens indsats er aldrig rigtig på spil på noget tidspunkt i filmens 97 minutter. Hverken for Eddie eller for Cletus – og de bliver ellers begge udfordret. Det samme gør Venom og Carnage. Men ligesom i Venom er det okay. For det er ikke den slags superheltefilm. Det er den for kort til.”
Læs mere
“Allerede i filmens første øjeblikke dræber køkkenknivsmorderen et dusin brandmænd, der er kommet for at slukke den brand, som skulle have slået manden ihjel. Myers dræber og dræber, for der var faktisk en del overlevende fra den første film og mange af dem er med her – som var vi til et gymnasies 40 års genforeningsfest.”
Læs mere
“Hvis man ikke ved, det er en Ridley Scott-film blot ved den selvsikre storslåethed i instruktionen, mærker man det i kroppen, når de to rytteres hestetrav giver dundrende lyd i biografen. Bedst som kampen begynder, dykker vi ned i dens baggrund og årsag.”
Læs mere
“Alligevel har Danielle en charmerende og genkendelig nerve, som gør, at man ikke kan undgå at heppe på hende. Både hendes karakter og filmen generelt har en tidstypisk ironisk distance til den oprigtigt angstprovokerende situation. Den (perfekt timede) tørre humor er hele tiden til stede, selv når lokummet brænder.”
Læs mere