[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Bjarke Johansen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Året er 2023. Amerika lever i bedste velgående og nyder en velstand, der ikke er set i årevis takket være et årligt initiativ kaldet The Purge. På denne ene nat om året er tyveri, vold, mord og alt andet er lovligt i 12 timer, således at folk kan slippe af med deres aggressioner og således mindske kriminaliteten resten af året. De fleste vælger at låse sig inde i deres hjem på denne nat, men sådan går det ikke for hverken mor Eva og datter Cali eller kæresteparret Shane og Liz, der bliver reddet fra voldsmænd af en mand ved navn Leo, der selv er ude for at gøre et gammelt regnskab op. Men vejen er lang, og der er mange galninge mellem Leo og hans mål – og The Purge har måske et andet formål end hidtil tænkt.
Da den første The Purge udkom sidste år fik den en del ros for at være en udmærket effektiv home invasion-gyser. Men hvor den skam leverede spændingen, virkede grundkonceptet om en nat, hvor alt er lovligt, ikke som meget mere end en undskyldning for, at ofrene ikke bare kunne ringe til politiet, og hele handlingen foregik da også kun i en enkelt families hus. I denne indirekte fortsættelse er handlingen derimod flyttet ud på hovedgaderne midt i hjertet af The Purge, så man for alvor kan få det store kaos at se, og det gør man så sandelig også. Filmen vrimler med alskens vanvid fra udklædte bander til hævngærrige naboer og til rige folk med penge til at købe sig vej til ofre uden at sætte sig selv i fare. Man får således virkelig en fornemmelse af, at ”dyret bliver sluppet løs”, som de fleste beskriver den effekt, denne aften har på folk.
Der er også denne gang repræsenteret flere forskellige grupper blandt ofrene. Hvor vi i første film fokuserede på en enkelt overklassefamilie, har vi her både fattige borgere, der bliver angrebet, et almindeligt kærestepar, der bare er uheldige, samt en hårdnakket actionhelt, der har sine egne mål. Alt dette, sammen med de kaotiske og brutale actionscener, er med til at gøre The Purge: Anarchys omfang meget større end den første film kunne håbe på, og det skaber et billede af et virkeligt ubehageligt Amerika, hvor kun de rigeste eller de stærkeste kan vide sig sikre. Og det er ganske effektivt.
Der hvor filmen dog er mindre effektiv er i dens forsøg på at levere et politisk budskab, da det aldrig står helt klart, hvad budskabet egentlig er, udover at være en kommentar til, at det amerikanske folk har et afstumpet forhold til vold. Filmen introducerer da også en modstandsgruppe til The Purge-konceptet, men hverken denne modstandsgruppe eller filmen lader til at tænke over, hvad en potentiel løsning kunne være – udover at skyde de andre, før de skyder dem. Hvad end filmens egentlige budskab er, så hjælper det heller ikke, at det blvier præsenteret med samme finesse som en hammer i ansigtet. Konstant gentages mantraerne ”God Bless the New Founding Fathers” og ”Blessed be America, a nation reborn,” og Stars and Stripes-symbolikken er overalt, hvilket ærligt talt ender med at blive en anelse trættende og påtaget, når man ser det for fjerde gang.
Regner man med at skulle se endnu en gyser i stil med den første film, vil man blive skuffet, for serien har totalt skiftet genre fra home Invasion-gyser til en meget brutal action-thriller i en virkelig ubehagelig setting. Det gør den til gengæld rigtigt godt! Serien mangler dog stadig at finde den rette måde at formidle sit lidt kludrede anti-volds budskab.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
The Purge: Anarchy[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
James Demonaco[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA & Frankrig[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer