[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Julie Broge Henriksen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]1981 var statistisk set det voldeligste års i New Yorks historie. J. C Chandor, instruktøren bag sidste års All is lost, har skrevet og instrueret A Most Violent Year, der giver et nervepirrende indblik, i hvordan volden og frygten ramte i The Big Apple’s mørkeste år.
Abel Morales (Oscar Isaac) er ejeren af et relativt nyt oliefirma, som han har overtaget efter sin kone Annas (Jessica Chastain) far. Det går godt for firmaet, men det begynder at komme i store problemer, da olielastbilerne kapres af voldelige mænd, som stjæler olien for at sælge den videre. Morales trues også privat, nok af håndlangere fra de store drenge i branchen.
Sidst, men ikke mindst, rejser staten tiltale mod firmaet for bl.a. underslæb, så familien Morales er presset fra alle sider. Abel, som prøver at være den gode mand i en korrupt branche, bliver nødt til at træffe nogle altafgørende valg.
Med ovenstående plot er der lagt op til masser af spænding, hvilket der bestemt også leves op til. Chandor benytter sig flere gange af den underspillede styrke, der ligger i at slukke helt for underlægningsmusikken og lade stilheden tale for sig selv. Jeg sad med svedige håndflader og sammenbidte tænder i filmens mange intense scener, som fungerer rigtig godt.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
A Most Violent Year[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
J.C. Chandor[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Det er ikke eksplicit vold, der får adrenalinen til at pumpe, som filmens titel ellers godt kan skabe en forventning om. Bevares, noget er der da, men der spilles i højere grad på den intensitet, der ligger i jagten – katten efter musen, og musen efter katten. Det er fedt, kamerabevægelserne og klipningens vekslen mellem parterne får pulsen til at stige, og den nervepirrende følelse stikker her dybere end overfladisk vold.
Billedsiden er bleg og dyster, og selv i solens stråler ser New York falmet og trist ud, hvilket skaber den rette stemning af kynisme, og man kan nærmest se det moralske forfald afspejlet i byen. Filmen skal også have ros for sit autentiske portræt af N.Y, hvor 1980erne synes at være vækket til live igen.
Desværre fungerer noget af skuespillet og replikkerne ikke helt overbevisende. Isaac og Chastain har ellers tidligere leveret fremragende præstationer, blandt andet i henholdsvis Inside Llewyn Davis og Interstellar. Jeg kan egentlig godt lide deres karakterer i denne film, som ikke bare er klassiske stereotyper, men overrasker som plottet skrider frem. Det er nærmere manuskriptet der halter lidt, og flere samtaler afsluttes med et kikset ”I know” eller andre korte kommentarer, der akavet bliver hængende i lidt for lang tid.
Når det er sagt, vil jeg ellers sige, at her er tale om et ganske hæderligt krimidrama, som gør det godt på mange punkter. Det er svært ikke at involvere sig i filmen, som sætter sine karakterer og sit publikum i et moralsk dilemma: Skal man bekæmpe ild med ild eller holde sine hænder rene og kæmpe en ulige kamp, hvor familie og ansatte trues på livet? Se filmen og vurdér selv.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer