[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Cécile Anna-Camille Zimmermann[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Violette er en kvinde fuld af kærlighed og besidder et blødende hjerte, der skriger og græder i intens kamp med livet. Hun er også en kvinde forud for sin tid, en af de første, der turde omfavne sin seksualitet og skrive sensuelt om den – så sensuelt, at selv datidens Parisiske og ellers moderne litterære elite måtte censurere flere afsnit af hendes bøger.
Fortællingen om Violette starter dog ikke med hendes forfatterskab, men følger hendes forfatterskabs fødsel. Filmen er inddelt i kapitler dedikerede til forskellige mennesker, der får afgørende indflydelse på Violette – både emotionelt og i forhold til hendes litteratur. Violette elsker med vulkansk styrke, og det er ligegyldigt, om det er kvinder, mænd eller homoseksuelle mænd – hvis hun elsker dem, så braser hun imod dem med glødende håb om at blive elsket igen. Litteraturen bliver fra starten en terapeutisk behandling af Violettes forviklinger med livet og kærligheden.
Fortællingen fokuserer også meget på Violettes forhold til sin mor og til barndommen som barn født uden for ægteskab. Bag Violettes fandenivoldske insisteren på kærlighed, ligger en sitrende følsomhed og angst for ikke at blive elsket og for at være alene. Filmen formår på fængende vis at balancere skildringen mellem Violettes stærke og svage sider. Det er en fortælling om et imponerende menneske, der har overlevet meget, og som har formået at skrive poetisk og gribende om det.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Violette[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2013[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Martin Provost[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Frankrig[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Løbende gennem filmen inddrages smukke citater fra Violettes bøger, der bidrager til billedernes poetisk registrerende æstetik. Billederne er både klassisk fotografisk skønne optagelser af historiske opsætninger af Parisiske lejligheder i efterkrigstiden og natursmuk bondeidyl i Provence. Med pragtpræstationen fra skuespillerinden Emmanuelle Devos i rollen som Violette i centrum, formår filmen på rolig og elegant vis at forføre og berøre seeren. Kærlighed, seksualitet, frigørelse og angst for ensomhed er lige så aktuelle eksistentielle livsvilkår nu som dengang. Fortællingen om Violette tapper ind i noget dybt menneskeligt og sætter samtidig kønsroller og seksuelle normer til debat; normer, der har udviklet sig siden dengang, men som stadig er problematiske at leve åbent med og tale bramfrit om i dag. Det er tankevækkende at se, hvor kontroversielt Violettes frembrusende tilgang til sex og kærlighed var dengang, hvor meget modgang og modvilje, hun mødte – selv i de tilsyneladende frigjorte Parisiske litterære kredse.
Alt i alt er Violette en medrivende, poetisk og tankevækkende fransk biografisk fortælling om en fascinerende kvinde. Den er uden tvivl værd at se – både for litteraturnørder såvel som alle der har elsket, elsker og vil elskes.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer