[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Line Worm Poulsen[/vc_column_text][vc_column_text]En dårligt animeret ufo flyver på tværs af billedet. En spæd Oscar Wilde efterlades på et dørtrin i det victorianske London, med et smaragdgrønt emblem på brystet. Der klippes 100 år frem i tiden til 1970’ernes største glam-rock koncert, hvor det regner med blå fjer, og hver eneste publikummer er iført plateausko.
På så flamboyant vis starter Velvet Goldmine, der er en glamrock-hyldest til 1970’ernes sexede undergrundsfilm, til popmusik og glitterkostumer.
Den androgyne popmusiker Brian Slade (Jonathan Rhys Meyers) er tidens helt store idol, og han ligner umiskendeligt en ung David Bowie med sine bløde bevægelser og glitrende heldragter. Brian Slade møder på en tur til USA den rebelske punksanger Curt Wild (Ewan McGregor), og sammen indleder de en fælles karriere og et erotisk forhold af dimensioner.
Dette møde skildres gennem journalisten Arthur Stewarts (Christian Bale) erindringer om, hvordan han som ung mand mødte sine idoler og så deres optur og fald i en turbulent branche af sex, drugs and rock ’n’ roll.
Visuel tour de force
Velvet Goldmine hædrer sit ophav i kultklassikeren Rocky Horror Picture Show (1975), med alt hvad det indebærer af innovative kulisser og spektakulære kostumer. Filmens kostumer er så kreative og veludførte, at det ikke er til at følge med. Jonathan Rhys Meyers har en ny frisure i hver scene og optræder i et væld af tætsiddende polyesterdragter med similisten. Samtlige statister ligner bandmedlemmer fra glamgrupperne T-Rex og The New York Dolls. Man kan ikke andet end at begejstres, når man ser en ung Christian Bale farve sit hår blåt og lægge eyeliner, mens Ewan McGregor render rundt i bar overkrop og lange læderjakker i ægte Matrix-stil.
Instruktør Todd Haynes har taget sig mange kreative friheder og udtrykker sig i animerede sekvenser, fade-overgange fra helvede og skæve, kulørte papkulisser. Det gælder om ikke at tænke for aktivt over de stilistiske virkemidler og filmens mange plothuller, men i stedet lade sig rive med og begejstres. Filmen cirkulerer omkring selviscenesættelse og luksus, og Velvet Goldmine er på passende vis spækket med Oscar Wilde-citater. Filmen hædrer outsiderne, punkerne, transvestitterne, natteravnene, de homoseksuelle, og den er intet mindre end et visuelt festfyrværkeri.
Mødet mellem mænd
Bale, Meyers og McGregor brillerer med deres fælles kemi. Mændene mødes på kryds og tværs, og det, der starter som homoerotiske undertoner, udvikler sig hurtigt og tager fart. Blandt de bedste øjeblikke er der scenen, hvor Jonathan Rhys Meyers sniffer coke af en smuk, sort mands balder og et ømt og intimt møde mellem Bale og McGregor på en tagterrasse i London. Disse scener bidrager til, at man køber filmens lidt fjollede præmis.
Filmen er en absolut personlig favorit, da den excellerer med sit glam-rock soundtrack, de flotte kostumer og det dygtige mandlige cast. Snyd ikke dig selv for en ung velsminket Christian Bale og en nøgen, olieindsmurt Ewan McGregor. Velvet Goldmine er så glam, at du sveder glitter inden du er halvvejs igennem. God fornøjelse![/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer