[vc_row][vc_column width=”3/4″][vc_column_text]Af Ditte Fiil Ravn[/vc_column_text][vc_column_text]Det er den følelse, vi alle sammen håber på at få hver eneste gang, vi forlader biografen. Imens rulleteksterne kører, og vi smider sodavandskruset ud, så mærker vi efter og overvejer, om denne her film sagde os noget. Og hvor er det lang tid siden, at en film har rørt mig så meget som Alexander Paynes ”Nebraska”. Og ja, jeg er ganske vist lidt sentimentalt anlagt, men ”Nebraska” er virkelig en genistreg, der så fint beretter om respekt for vores nærmeste og forståelse for dem, vi holder af.
En tåbelig mission
Vi befinder os i Billing, Montana, hvor den gamle, halvknotne og stangstive Woody Grant (Bruce Dern) har en klar mission, som ingen forstår. Han mener at have vundet 1 million dollars og må til Lincoln, Nebraska for at hente præmien. Hverken konen eller sønnerne forstår, hvad deres fremmedgjorte far fabler om. Men i mangel på andet at få tiden til at gå med og måske for at lære sin far bedre at kende beslutter den ene søn David (Will Forte) sig for at køre sin far til Nebraska. De gør stop undervejs hos Woodys bror i Woodys gamle hjemby, Hawthorne, og i sit møde med sin gamle by og milliondrømmen lærer både David og hans far noget om hinanden og sig selv. Alt imens de kører igennem USA’s fortabte og forfaldne provinsbyer, som rent visuelt bliver til de smukkeste stemningsbilleder. De ses som sort/hvide long-shots, mens en bevægende violin og guitar fortæller med.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Nebraska[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES: 
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2013[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Alexander Payne[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
USA[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]De sort/hvide landskaber er resultatet af et kunstnerisk valg. Alexander Payne har besluttet sig for at optage filmen i sort/hvid CinemaScope, hvilket viser sig at være en fabelagtig idé. Det bidrager til filmens melankolske stemning og står som en kontrast mellem det tragiske og komiske. Desuden er det også efterhånden erfaret, at man finder utroligt smukke billeder i denne forhistoriske begrænsning, og det er der massevis af i filmen. Scenerne bliver så intense, at indlevelsen forøges, og de gyldne momenter får større effekt.
Skuespilpræstationer ud over det sædvanlige
”Nebraska” er på mange måder en hamrende sjov film, som især bliver båret af både Bruce Derns, Will Fortes og June Squibbs komiske talenter. Dern har ofte spillet biroller, som har
været onde eller på grænsen til det. Her, sent i sin karriere, får han endelig chancen for at spille en helt almindelig mand, der bare vil passe sig selv og sine gøremål. Will Forte kender vi fra Saturday Night Live, hvor han i denne film får sit gennembrud som seriøs skuespiller. Men en af de absolut sjoveste karakterer i filmen er Woody Grants kone Kate spillet af June Squibb. Sjældent har en ældre dame været så rapkæftet, selvelskende og hysterisk morsom, som Squibb er her. Alle tre spiller brillant, men der hersker ingen tvivl om, at dette er Bruce Derns film. Han leverer en karakter, som er hadsk og egoistisk, men som samtidig er alt andet end det. Den kompleksitet, han leverer i sin karakter, kan kun få dig til at elske ham i den tid, du lærer ham at kende.
Og den tid, vi tilbringer med Woody og hans familie, er både skøn og barsk. Alt i alt har Alexander Payne med ”Nebraska” skabt en perle af en road-trip/far-søn film. Skuespillet er fænomenalt og billederne betagende. Manuskriptet er velskrevet, musikken stemningsfuld, opmuntrende og trist. Filmen er en dannelsesrejse i familieomsorg, og budskabet er rammende. Vi er underholdt, og vi er blevet rigere i synet og hjertet. ”Nebraska” er en film, som alle burde se, fordi den er forfriskende underholdende, realistisk tragisk og dybt vedrørende.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer