[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Af Jakob Freudendal
[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Et gammelt ordsprog siger, at enhver film, der starter med en David Bowie sang nok skal blive god (faktisk er det ikke helt så gammelt, for jeg har selv lige fundet på det). Det lover altså godt for filmen med den meget lange titel, da Space Oddity brager ud over anlægget i en suveræn åbningssekvens, hvor vi ser udformningen af den intergalaktiske rumstation Alpha, hvor rumvæsener fra alle universets hjørner strømmer til for at møde de rumrejsende jordboere.
Rumstationen vokser sig større og større og får tilnavnet The City of a Thousand Planets, da den efter flere århundrede i kredsløb huser alle universets civilisationer. Det er denne rumstation, som opretholder fred i universet, og da Commander Arun Filitt (Clive Owen) og den jordiske forsvarsminister (Herbie Hancock) fornemmer en overhængende fare, sætter de deres bedste agenter på sagen – Valerian (Dane DeHaan) og Laureline (Cara Delevingne).
De to dygtige, og konstant flirtende, topagenter afdækker snart en omfattende mørklægningsplan fra regeringens side. Den ellers simple mission viser sig at være mere kompliceret end som så, og i næste nu kan de to agenter kun stole på hinanden i deres forsøg på at redde universet.
Det lyder som en amerikansk blockbuster, og sådan føles det sandelig også. Det interessante er dog, at Valerian er europæisk og uafhængigt produceret – en ganske imponerende bedrift, når man tager budgettet på $180 millioner, der tangerer Marvel, i betragtning.
Det er franske Luc Besson, der står bag filmatisering af den ligeså franske tegneserie om Valerian og Laureline, som instruktøren stiftede bekendtskab med allerede fra barnsben. Selvom man kan mærke Bessons kærlighed til materialet, så skuffer den ellers kompetente sci-fi-instruktør (Fifth Element) med en symptomatisk Hollywood-afsmitning, blottet for de fleste af den franske legendes karakteristiske finurligheder (og det på trods af David Bowie!).[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Valerian and the City of a Thousand Planets[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES: 
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Luc Besson[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Frankrig[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]De højst mindeværdige figurer, vi kender fra Bessons årelange karriere (Tænk Gary Oldman i Léon og Fifth Element), er nærmest fraværende i hans seneste spektakel. Det er som sådan ikke noget problem med simple karakterer, særligt ikke når man etablerer et indviklet univers fra bunden, men det europæiske islæt falmer en kende med DeHaan og Delevingnes fjantede teenageagenter.
DeHaan er hverken sej eller hårdfør, mens Delevingne aldrig rigtig formår at blive Dehaans ligeværdige partner, hvilket er utroligt, når man tænker på Bessons imponerende track record over film med seje kvinder (Lucy, Jeanne D’arc, Fifth Element, Léon, Nikita). Kemien mellem de to stjerner rammer aldrig rigtig plet, mens det mindre subplot om deres spirende kærlighed føles forceret, og giver lette abstinenser efter Star Lord og Gamoras herlige pingpong.
Det visuelt overdådige univers kan man dog ikke kimse ad. Luc Besson prøver endnu en gang grænser af – blandt andet med en længere actionfyldt tur gennem ørkenplaneten Kirian, hvor vi hovedkulds føres gennem det illegale Big Market, der byder på interdimensionale kampscener af høj kaliber.
Selvom jeg virkelig gerne vil kunne lide Bessons kæmpe satsning af en blockbuster, så er et stærkt visuelt udtryk ikke nok til at veje op for Valerians rodede historie. Når det så er sagt, håber jeg stadig, at Besson får mulighed for at realisere hans to planlagte sequels, selvom de hidtidige resultater ved det amerikanske box office ikke ser lovende ud – for der er immervæk meget at komme efter i den 22 bind lange tegneserie om Valerian og Laureline, og det kan (forhåbentlig) kun blive bedre herfra.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer