Af Marius Sørensen

Den danske ungdomsfilm har længe været langt fra sin topform. De danske biografer har savnet en film, der reelt og ærligt tackler nogle af de problemer, unge danskere går og bokser med. Her, med instruktørdebutanten Emilie Thalunds Vægtløs, har vi nu en ungdomsfilm med noget mere ægte og dybere på hjerte, end tidligere nylige forsøg, som f.eks. den lettere overfladiske Kontra (2024).

I Vægtløs bliver vi fortalt historien om den 15-årige Lea (Marie Helweg Augustsen), der har valgt at tilbringe sommeren på en sundhedskoloni for unge i forsøget på at tabe sig og få et sundere forhold til sin krop. Hun bliver indlogeret på samme værelse som den vilde og bramfrie Sasha (Ella Paaske), der er ivrig efter at score nogle af de lokale drenge og sammenlignet med Lea har et mere afslappet forhold til krop og seksualitet. Lea bliver derimod mere betaget af lejrens voksne pædagog, Rune (Joachim Fjelstrup), der da også viser tegn på at have en interesse for Lea.

Det umiddelbart mest slående og prisværdige ved Vægtløs er dens evne til at gengive det helt utrolige ubehag og usikkerhed, man som ung kan føle ved egen krop og selv. Leas forelskelse i Rune – en ældre autoritetsfigur – der lidt efter lidt viser sig at være fortællingens kerne, er for mange nok både genkendelig og ubehagelig. Og Vægtløs er i sandhed en film, der tør dykke ned i ubehaget og blive der. Især én scene lader Leas forhold til Rune tage en voldsom drejning, der i høj grad svær at overvære. Det er modig filmproduktion.

Resten af dagligdagen i lejren bliver skildret med stor charme i filmens første halvdel, men i trit med Leas nedadgående mentale helbred portrætteres det mere og mere som en trættende rutine, og ligesom Lea er vi også mere interesserede i Rune, der spilles med nuanceret og sikker hånd af Joachim Fjelstrup. Det er en stærk præstation, der gør, at vi både forstår Leas naive følelser over for den meget ældre Rune og græmmer os ved det dybt problematiske i situationen.

I sidste ende er Vægtløs en film om en ung piges seksuelle opvågning. Lea oplever for første gang at være begæret – og at begære nogen – om end omstændighederne er ubehagelige, og filmen formår fint at jonglere nuancerne i situationen. Det er blandt andet takket være en imponerende præstation fra Marie Helweg Augustsen i hendes første rolle. Meget af filmen bæres af hendes stille, men samtidigt utroligt sigende præstation

Vægtløs er en stærk coming-of-age-film om en ung piges komplekse forhold til egen krop, der ikke er bange for at fjerne den glatte og polerede overflade fra andre nylige danske ungdomsfilm og rent faktisk tage fat i reelle og til tider uskønne problematikker. Vis den i landets folkeskoler.