[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Rikke Bjørnholt Fink[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Urmageren handler om Johann Georg Elser – en mand der ifølge filmens tagline var 13 minutter fra at ændre verdenshistorien. Havde hans enmandsbombeattentat mod Adolf Hitler været en succes, var vi nemlig blevet af med diktatoren allerede i november 1939. Sådan gik det jo som bekendt ikke, så hvad kan denne film, hvis hovedkonflikt er noget der næsten skete?
Historien om Elsers vilde plan starter, mens han ligger på knæ og lægger sidste hånd på sin hjemmelavede bombe. Han forlader bygningen længe inden den fyldes med nazister, men fanges ved den schweiziske grænse. Herfra veksler filmen mellem grusomme forhør forestået af det tyske rigspoliti og flashbacks, hvorfra vi lærer hvordan en ung pacifist endte med otte liv på samvittigheden. For en gangs skyld skal vi nemlig have historien om Hitlers magtovertagelse i Tyskland fra en kristen, apolitisk mands synspunkt.
Filmens mest interessante scener foregår mellem forhørslederne og Elser, hvor de først tvinger sandheden ud af ham efter række hårde tortursessioner og derefter diskuterer over en smøg, hvordan de får ham til at lyve. Der Führer er nemlig ikke i tvivl om, hvad Elser skal indrømme og dette indblik i hakkeordnen i nazistbureaukratiet, bidrager til at man til dels får ondt af alle i forhørslokalet, hvor Elser ikke nødvendigvis er den eneste, for hvem det kan ende med et nakkeskud. Hertil kommer kameraets interesse for den sekretær, der skal nedfælde tilståelsen og hendes afsky ved forhørsmetoderne. Urmagerens store interesse for mennesker i stedet for Nazitysklands stereotyper er generelt dens største styrke.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Urmageren[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Oliver Hirschbiegel[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Tyskland[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]For virkelig at få sit publikum ind i den antifascistiske tankegang, har filmen en del eksplicitte voldsscener. Det fungerer under første forhør, der bidrager til at give et billede af, præcis hvor stålsat Elser egentlig var i sin modstand. Efterhånden kan man dog godt få nok, når man eksempelvis for tredje gang skal se Elsers store kærlighed, Elsa, blive tævet af sin mand. Mange af de nuancer der findes i forhørslokalet, når nemlig ikke til de flashbacks, der skal forklare os, hvorfor Elser gjorde, som han gjorde. Hovedrolleskuespilleren Christian Friedel portrætterer alle dele af Elsers liv med en overbevisende følsomhed og generelt er castet dygtigt. I disse tilbageblik er der dog for det første for mange figurer, der muligvis har været en del af den historiske Elsers liv, men som ikke rigtigt bruges aktivt i historien. Hertil kommer nogle lige lovligt endimensionelle karakterer og underfortalte historieelementer. Det er selvfølgelig vigtigt at være tro mod historien, når man laver biopics som denne, men hvis et element ikke overbevisende kan overføres til film, må det være i orden at udelade det.
Urmageren er Oliver Hirschbiegels første tyske film i ti år og manden bag den hyldede Der Untergang (2004) har endnu engang formået at vække den tyske historie til live. Urmageren fortæller en vigtig historie om, hvordan det føles at se sit land styre mod en katastrofe og hvilke principper og drømme, man må lægge til side for at kunne bekæmpe sine tyranner effektivt. Georg Elser var muligvis 13 minutter fra at ændre verdenshistorien, men hans liv er den faktiske historie om Det Tredje Riges storhed og fald set fra dets borgeres perspektiv.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer