Af Josephine Zabeo-Persson
Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter, Lotte fra Spektakelmagergade, Tvebak og mange, mange flere – de har for manges vedkommende været uundgåelige karakterer i barndommen. Mest imponerende er, at der står én kvinde bag disse vidunderlige fortællinger. Unge Astrid giver et indblik i Astrid Lindgrens tumultagtige ungdom og et billede af kvinden, før hun blev forfatteren Astrid Lindgren.
Unge Astrid er instrueret af Pernille Fischer Christensen, der sammen med Kim Fupz Aakeson har skruet et godt manuskript sammen, der bygger på hændelser i Lindgrens ungdom. Astrid (Alba August) bor med sin familie på en gård i Småland. Gården og den smålandske barskhed er som taget ud af Olle Hellboms ikoniske filmatiseringer af Emil fra Lønneberg-bøgerne. Astrid har talent for at skrive, hvilket anerkendes med en position som sekretær på lokalavisen Wimmerby Tidende. Den midaldrende chefredaktør (Henrik Rafaelsen) har et lidt for godt øje til den nyansatte sekretær, og inden længe er Astrid gravid.
Tiden og det religiøse smålandske landsbysamfund tvinger Astrid til Stockholm, da rygterne jo går. Og nå ja, så skal den vattede chefredaktør lige færdiggøre sin skilsmisse. Astrid ender med at føde sit barn i Danmark og overlade det til en kærlig plejemor, spillet af skønne Trine Dyrholm i bedste Camilla-Plum-stil. Planen er, at nyfødte Lasse skal hjem til Stockholm, så snart den nybagte far får styr på sin skilsmisse, men sådan noget kan trække ud til stor sorg hos Astrid.
Skarpest i filmen står Alba Augusts portrættering af Lindgren. August giver Lindgren en fandenivoldskhed, ømhed og stædighed, der kan måle sig med Lotte fra Spektakelmagergades. Når Astrid lider under 1920ernes normer og forventninger til kvinderollen, kan det mærkes. Det kan også mærkes, når August i rollen som Lindgren giver de selvsamme forventninger en stor fuck-finger. Intet kan og skal stå i vejen for unge Astrid – det er smålandsk girl power.
Filmen hopper af og til frem i tiden til Lindgrens hjemmekontor, der emmer af intellektualitet og duften af støvede bøger. Den nu ældre forfatter læser fødselsdagshilsner fra sine yngste fans, som bruges til at understrege hendes enestående evne til at skrive til og om børn. Til tider tenderer disse prisende hilsner dog mod det overforklarende. Astrids store talent og hendes forståelse for barnesindet skæres ud i pap igen og igen. Det er unødvendigt, da kun en skarnsunge ikke anerkender forfatterens talent.
Det måske største kompliment, man kan give Unge Astrid, er, at den giver én lyst til at grave Astrid Lindgrens fortællinger op af gemmerne og genopleve fantastiske universer og stærke børnekarakterer. Nu med en nyfunden og endnu større respekt for kvinden bag barndommens mest ikoniske karakterer.
Kommentarer