Ungdomsfilm med fingeren på pulsen

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Emilie Fabricius Hacke[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]I Fenar Ahmad debutspillefilm Ækte Vare, der åbnede CPH PIX, bliver den klassiske ungdomsfilm vakt til live i det hiphopdundrende ghettodanske miljø, der rammer lige på kornet i en tid, hvor tunge beats, autotune og flabede tekster med kunstnere som Kidd, Sivas og Gilli, der spiller hovedrollen som Mikael, dominerer de unges musikunivers.  Filmen byder på visuelt flotte og appellerende musik scener og en dialog med et dynamisk flow, men mister pusten i overflødige og gentagende scener, der sænker tempoet.

Den klassiske dannelsesrejse

 

I filmen bliver vi introduceret for den unge, talentfulde og (forholdsvis) fornuftige Mikael og hans gruppe af venner. Drengene er drevet af musikken, og forsøger at få den ud over Brøndby Strands grænser, sideløbende med en masse småtyverier, samt sjov og ballade i ægte drengerøvsstil. Mikaels talent skiller sig dog ud, og det opfanges af den ældre og mere erfarende rapper Apollo, som inviterer ham ind i studiet – og ind i branchen. Et dilemma opstår: Hvor hører han til? Er det hos drengene fra Brøndby Strand, der altid har været der for ham eller hos den afdankede Apollo, hvor han ikke bliver krediteret for sit arbejde og ifølge vennerne blot er Apollos ’hund’?[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Ækte Vare[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
4-stars[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2014[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Fenar Ahmad[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]

Rasmus Hammerich i rollen som den erfarne rapper Apollo.
Rasmus Hammerich i rollen som den erfarne rapper Apollo.

Prøver ikke at være socialkritisk

 

Ækte Vare bliver man endnu engang introduceret for indvandrermiljøet med vold og småkriminalitet, men her skildres det på lige fod med de andre aspekter i de fire drenge Mikael, Tariq, Samir og Eddies liv. Filmen prøver ikke, som Michael Noers Nordvest, at sætte fokus på socialkritik, men i stedet at fange essensen i drengenes liv i en hverdag, der først og fremmest består i gode venskaber og en passion for musik. Det opnås især ved hjælp af en perfekt castet gruppe af drenge, der blandt andet består af rapperen Gilli i rollen som Mikael og andre uprøvede skuespillere, der er hentet i miljøet. De fire drenge tilfører filmen en ubesværet og dynamisk ping-pong på ghetto-slang, der fremstår naturlig og oprigtig. Den i de fleste tilfælde improviserede dialog mellem drengene er let, hurtig og kaster endda et par oprigtige grin af sig, hvilket er noget, filmen har brug for, da den i mange scener tager sig overordentlig god tid til at danne rammen om fortællingen og dens karakterer.

Bærer præg af debut

 

Den improviserede dialog mellem de fire drenge tilfører filmen en tiltalende dynamik og underholdningsværdi.
Den improviserede dialog mellem de fire drenge tilfører filmen en tiltalende dynamik og underholdningsværdi.

Selvom stilen på både billed- og lydsiden er stilsikker og konsekvent hele vejen igennem, bærer filmen præg af lidt for mange overflødige scener. Det kunne vidne om, at det er en debutfilm, og at der muligvis har været problemer med at skære ind til benet og fjerne de oftest gentagende scener. Det bremser filmens forløb i en sådan grad, at det pludselig bliver lidt kedeligt og intetsigende. Dog opvejes de overflødige scener på bedst mulig vis af den improviserede ping-pong, leg med klipning og de super veludførte og visuelt lækre musik- og festsekvenser, der minder om Fenar Ahmads tidligere arbejde med musikvideoen til Sivas’ D.A.U.D.A, hvor mange af scenerne fra filmen optræder. I sekvenserne leges der med både hastighed, kamera og lyd i form af blandt andet slowmotion, aparte kameravinkler og -beskæringer og forskellige lydniveauer. Dette sammenspil bringer publikum direkte ind i en euforisk og koncertlignende tilstand, der gør at man svinger med i biografsædet.

Fenar Ahmad formår med Ækte Vare at puste liv i den klassiske ungdomsfilm og levere en debut, der er præget af flotte visuelle sekvenser, tunge hiphopbeats og skuespilpræstationer, der fremstår oprigtige og ubesværet. De overflødige scener kombineret med den lettere forudsigelige handling gør dog, at filmen fremstår en anelse langtrukken, og får tilskueren til at ønske sig hen til de mere dynamiske og vedrørende scener i filmen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer