[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Niels Kristian Bonde Jensen[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
At bruge dokumentarfilmen til at konfrontere desillusionerede krigsofre med traumatiske hændelser i deres fortid er ikke noget nyt greb. I nyere tid kan blandt andet nævnes iøjnefaldende eksempler som Waltz with Bashir (2008), der brugte innovativ animation til at understrege ofrenes distancering til krigens rædsler, og The Act of Killing (2013) der placerede virkelige massemordere i gruopvækkende genindspilninger af deres egne drabsakter. Fælles for de to film er, at de leger med dokumentarfilmens form og status som spejling af virkeligheden til at kommentere på deres hovedpersoners forvrængede billeder af deres egne umenneskelige handlinger. I begge tilfælde rammer konfrontationerne og personernes selvrealisering som et knytnæveslag i maven. I den nye dokumentarfilm, The Unforgiven, følger vi ligeledes en aldrende voldsmand, der søger renselser for sine ugerninger, men her er filmens sprog mere simpelt og ligefremt. Resultatet er en fortælling, der bygger på flotte intentioner, men som desværre aldrig rigtigt formår at forløse sit tema om tilgivelse og anger på en gribende facon.
I The Unforgiven følger vi den tidligere fængselsvagt Esad Landzo, der under borgerkrigen i det gamle Yugoslavien torturerede og dræbte uskyldige mennesker i det berygtede Celebici fængsel. Siden da har Esad afsonet en 15-årig fængselsstraf for brud på Genevekonventionen og har flyttet hvileløst rundt i Europa på jagt efter opholdstilladelser og jobmuligheder. Ikke mange ønsker at invitere en skruppelløs massemorder indenfor. Dog er det fra filmens første sekunder klart, at Esad er en ændret mand, der angrer sine fortidige forbrydelser. Derfor aftaler han at mødes med adskillige af de mennesker, som han udsatte for systematisk tortur for 25 år siden for at søge tilgivelse, sjælerenselse og måske endda medfølelse?[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
The Unforgiven[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Lars Feldballe-Petersen[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Finland & Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Esad ser ikke sig selv som et offer. Som han selv påpeger flere gange i løbet af filmen, er der intet, der kan retfærdiggøre hans rædselsfulde handlinger. Dog er det ofte alt for tydeligt, at det netop er medynk og sympati for den middelaldrende kriminelle, der er filminstruktør Lars Feldballe-Petersens mål. Selvom filmen ikke er nær så direkte manipulerende i sin form, som førnævnte dokumentarsammenligninger, virker den paradoksalt nok mere opstillet i sit indhold. Der er lange, dramatiserede sekvenser, hvor Esad kigger melankolsk ud på den grå verden fra sit vindue, og alle tanker om anger og skyldfølelse bliver italesat i close-ups med trist underlægningsmusik. Resultatet er et ærligt og inderligt portræt af en plaget sjæl, men desværre også et filmværk, der hele tiden fortæller os, hvad vi bør føle og tænke.
Mange scener virker for opstillede eller for vinklede, og filmens klimaks, der skal afsløre om ofrene for Esads forfærdelige tortur har så meget menneskeligt hjerteblod, at de kan imødekomme hans anger og give ham tilgivelse, er kun sporadisk gribende. Vi har simpelthen fået udpenslet alle holdninger og følelser så meget i løbet af filmen til, at det bliver rigtig spændende.
The Unforgiven vil meget gerne sige noget vigtigt om menneskelighed, tilgivelse og krigens ondskab, og det lykkes den indimellem med. Ideen om, at den nu nedbrudte skurk skal genvinde sin uskyld hos de mennesker, hvis liv han har ødelagt, er både spændende og relevant. Desværre er det ofte alt for tydeligt, hvem filmen vil have os til at føle sympati med, og konfrontationerne med fortidens rædsler rammer desværre nærmere som en øm skulder, end som en voksende knude i maven.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer