Af Anna Hedegaard Kristensen
Den kinesiske filmmastodont Alibaba Pictures melder sig på banen i det amerikanske animationsmarked med en film, der minder mere om en reklame for plyslegetøj end noget andet. Men er det nu også sandt?
Ved første øjekast møder vi en fabrik, hvor legetøj suser op og ned og rundt omkring på rullebånd. De tjekkes for at sikre, at der er ingen fejl. Hvis der er, bliver det ”uperfekte” legetøj sorteret fra og kørt ned i en skakt. Skakten fører til Grimsted.
I Grimsted bor det uperfekte lejetøj. Blandt dem er Moxy, en optimistisk, lyserød plysdukke med en drøm om at komme til ”den store verden”, hvor hun kan blive elsket af et barn. Hun ved bare ikke lige, hvor denne store verden er henne, men med nogle støttende ord fra sin ven, Lucky Dog, tager de og to andre venner afsted for at finde den. For på trods af, at Moxy synger om, at tingene ikke kunne være bedre end i Grimsted, er hun alligevel villig til at sætte det hele på spil for at tage ud i det ukendte.
Deres rejse ender på Akademiet for Perfektion, hvor ”smukke dukker” lærer at se perfekte ud, så de kan tage til den store verden og blive legetøj for børn. Og her passer Moxy og gutterne aldeles ikke ind. Det stopper dog ikke Moxy i at overtale akademiets bestyrer, den perfekte dukke Lou, til at lade dem træne til akademiets afgangseksamen, også selvom ikke alle dukker er glade for denne beslutning.
Uglydolls er lidt, som hvis man tog Toy Story (1995), Monsters University (2013) og Trolls (2016) og proppede dem i en vaskemaskine med en rød sok. Et rod. Lyserødt, men stadig et rod. Og det er trist, for der er potentiale at hente i en historie om de grimme-men-nuttede udseende ”Ugly Dolls”. Potentiale, der drukner til fordel for poppede sange fyldt med klager over, hvor svært det er ikke at være perfekt. Jeg kan godt værdsætte en god popsang, men når vi er fire sange inde, og indholdet stadig er det samme, bliver man altså lidt træt.
Måske havde det hjulpet filmen at fokusere mindre på musikken og mere på at fortælle os om karaktererne. Man lærer ikke meget om Moxy i løbet af filmen, og det er svært at kende forskel på hendes fire venner, når det hele skal gå op i sang og musik. Filmens farverige facade spiller dog godt sammen med det mættede indhold af musik, og Moxy og vennerne er nemme at spotte som kulørte klatter i Akademiet for Perfektions ellers ret beige æstetik.
Med en instruktør, der var med til at instruere Shrek 2 (2004), og en historie af manden, der var med til at instruere og skrive Sin City (2005), kunne man forvente en film, der bryder ud af nogle kasser og holder sig lidt tættere op ad sit navn. Uglydolls er desværre nok nærmere en film, der bryder med sit navn og holder sig til sine kasser.
Kommentarer