Anmeldelse
UD OG STJÆLE HESTE: Når fortiden, barndommen og livet banker på

Af Jonas Bang

Ud og stjæle heste skabte for første gang opmærksomhed herhjemme, da dens danske filmfotograf Rasmus Videbæk vandt den prestigefyldte Sølvbjørn ved Berlin filmfestival i år. Den er baseret på Per Pettersons bestsellerroman af samme navn, og nu er tiden langt om længe kommet til en dansk biografpremiere.

Den ældre mand Trond (Stellan Skarsgård) er gået lidt i hundene. Efter sin kones død har han bosat sig i en lille hytte et øde sted i det snedækkede norske landskab. Imens mindes han sin barndom – ikke mindst fordi et uventet møde med en nabo pludselig vækker fortiden til live igen. Trond husker særligt én sommer fra den sene del af barndommen, hvor han boede i en hytte med sin far.

Filmen skifter grundlæggende mellem to spor. Det ene koncentrerer sig om Trond i 1999, som er filmens nutid, og det andet om tiden fra hans barndom i 1940’erne. Og det er klart det datidige spor, der fungerer bedst. Vi ser, hvordan Trond har været stærkt knyttet til sin far, og hvordan hændelser har fået fatale konsekvenser for de implicerede dengang, men også sat dybe spor i nutiden. Jon Ranes gør det her forbløffende som den unge Trond. Man føler helhjertet med hans unge, legesyge og naive personlighed.

En stillestående billedside skifter hypnotisk mellem vanvittigt flotte totalskud og indlevende nærbilleder. Den skildrer flot karaktererne og den vilde norske natur, hvad end der er tale om den bidende kulde i nutiden, eller den solrige sommer i fortiden. Lejlighedsvis suppleres det af en aggressiv klipning, som nok er for at understrege filmens kronologihoppende struktur.

Netop i strukturen findes filmens absolutte styrke. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med i hvilken tid den befinder sig i, men alt giver mening til sidst, hvis man holder godt fast. Forløb og hændelser viser sig nemlig at hænge sammen på uventede måder, og til sidst sidder man som tilskuer tilbage med en overvældende fornemmelse – på den gode måde. At få en film til at hænge sådan sammen er i sig selv en virkelig imponerende bedrift.

Udover den smukke billedside, skal filmen også roses for sit score og lyddesign. I subsoniske stikpiller runger en dyb bas, hver gang der sker noget uventet eller chokerende. For eksempel da teenager Trond opdager en chokerende hemmelighed om sin far, eller da der sker en forfærdelig ulykke.

Desværre tydeliggøres romanforlægget på uheldig vis af Tronds allestedsnærværende voice-over, der altid lige skal sætte rammen for en ny situation, som opstår. Heldigvis er det ikke nok til at dræbe sjælen i det yderst stemningsmættede værk, hvor blandt andet danske Danica Curcic også gør det glimrende som en ung mor i det lille norske skovsamfund. En karakter, som Trond først begærer, men senere får helt andre følelser omkring.

Jeg tror ikke, at den voksne udgave af Trond ville fungere, hvis ikke det var fordi den bliver spillet af altid fantastiske Stellan Skarsgård. Den lidt kedelige, forudsigelige karakter reddes nemlig af hans formidable præstation, der er så underspillet, at det halve kunne være nok.

Ud og stjæle heste er et godt drama, der med sin legende kronologi er underholdende, rørende og interessant. Den snubler en lille smule undervejs med en halvkluntet monolog og fortællestil, men det er let at se igennem fingre med, når filmen trygt favner store emner som kærlighed, begær, skyld og utroskab.

Kommentarer