Ud af intet vandt en Golden Globe for bedste ikke-amerikanske film foran film som guldpalmevinderen The Square (2017) og den fremragende russiske Loveless (2017). Det eneste, dette valg understreger, er hvor ligegyldige filmpriser er, for Ud af intet har end ikke snerten af samme kvalitet som de to ovenstående film. Bare at sætte dem i kategori med hinanden virker næsten tåbeligt.
Plottet, der er inddelt i tre kapitler, er ret ligetil: I første kapitel mister Katja (Diane Kruger) sin søn og mand efter en bombeeksplosion. Der er mange løse ender og Katjas mands kriminelle fortid rejser mange spørgsmål om motivet. Andet kapitel viser retssagen mod de (måske) skyldige, mens det tredje omhandler efterdønningerne af kendelsen.
Filmen har meget, den gerne vil sige om selvtægt, sorg og radikalisering, men ingen af emnerne behandles på en specielt original eller tankevækkende måde. En smagløs, afsluttende tekst viser tydeligt, at filmskaberne dog tror, at de har skabt noget dybsindigt om verdens tilstand.
Og selvom filmsproget generelt er godt udført, er der heller ikke her noget opsigtsvækkende at berette om. Al kameraarbejde, lyd og klipning forfalder oftest til greb, man har set mange gange før. I det hele taget er filmen på de fleste fronter fint udført, men enormt forglemmelig.
Filmens arv bliver ikke at finde i filmhistoriebøgerne, men nok i højere grad på TV2 en sen søndag aften. Den type film skal der selvfølgelig også være plads til, men filmens egen insisteren på at være noget større gør den samlede oplevelse markant dårligere.
Det eneste sted filmen skiller sig en smule ud er på skuespilfronten, hvor Diane Kruger bærer hovedrollen. Hun har allerede fået en del roser med på vejen, og der er da også grund til det, for det er skuespil med pondus og følelsesregisteret er stort. Men mest af alt føles det som en omgang Oscar-bait, der skal få anmelderne til at smide ord som ’kraftpræstation’ efter hende. For selvom skuespillet er stærkt, er det også til tider enormt unuanceret. Det ville være mere interessant, hvis sorgen og vreden var mere undertrykt, som der blot er små glimt af i tredje kapitel.
For nylig beviste instruktør Lynne Ramsay med You Were Never Really Here (2018), at en simpel præmis, der endda har et tematisk slægtskab med Ud af intet, sagtens kan være grobund for kunstnerisk udfoldelse og nytænkende filmkunst. Ud af intet er hverken kunstnerisk interessant eller særligt nytænkende, selvom den selv tror det.
Kommentarer