[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Anna Wied Kofoed[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]
Feberen raser, men det er ikke en hvilken som helst feberhvilelse, der griber den unge Sophia (Alicia Vikander) i 1600-tallets Holland. Hun drages af portrætmaleren Jan Van Loos (Dane Dehaan), der engageres af hendes aldrende mand Cornelis (Christoph Waltz) til at forevige deres lidenskabsløse ægteskab i et selvhøjtideligt maleri. Sophia udødeliggøres som en sand Mona Lisa med en kostbar tulipan i hænderne og et dragende glimt i de mørke øjne. Men alt imens Sophia og hendes elskede lægger planer for deres fremtidige lykke, griber en helt anden feber om sig i landet.
Tulipanhandlen blomstrer i den hollandske guldalder, og en sjælden blomst kan indbringe en sand formue på blot en enkelt dag. Den økonomiske opblomstring i Holland danner rammen om Sophias fortælling i Tulipanfeber. Men Sophia, i skikkelse af indtagende Alicia Vikander, er ikke filmens eneste omdrejningspunkt. Allerede i anslaget præsenteres vi for et omfattende persongalleri og et væld af karakterer, der blot optræder som perifere skikkelser uden hverken substans eller karakterudfoldelse, og hermed svækkes filmens fokus.
Filmens skildring af 1600-tallets Holland er dog et interessant studie i livet for høj såvel som lav. En sand overflod af rigdom lægger skjult bag murstensfacader langs snavsede gader og den mørke flod Amstel. Tidsånden er et af filmens lyspunkter. Amsterdam er fuld af liv og trængsel, mens de mørke stuer lukker sig som et fængsel om den unge Sophia. Tulipanmanien trives i bedste velgående på byens værtshuse blandt rak og pak, og blomsterne vækker en vildskab til live, der er til at føle på.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Tulipanfeber[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Justin Chadwick[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
UK & USA[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Vi tages i hånden allerede i filmens første spæde sekunder og føres sikkert gennem filmen af tjenestepigen Maria (Holliday Grainger), der selv har en rolle at spille i historiens gang. Enhver detalje udpensles og udpines af fortælleren, så man står tilbage med en følelse af at være blevet frataget ethvert selvstændigt tankeindfald. Det tragiske forviklingsdrama har ellers gnisten til at være et interessant indblik i en, for mit vedkommende, ukendt del af Europas historie. Men selvom filmen kulminerer i bange anelser og et bankende hjerte, blev jeg aldrig grebet af samme voldsomme passion og indlevelse som filmens karakterer, der lader sig lede i fordærv af en sygelig besættelse af kærlighed og rigdom.
Det er ikke første gang instruktør Justin Chadwick kaster sig over en filmatiseringen. Det var allerede tilfældet i 2008, hvor han biografdebuterede med filmatiseringen Den anden søster og det med lignende succes eller mangel på samme, om jeg så må sige. Filmene mangler sjæl og følelse trods ellers udmærkede skuespilpræstationer. I Tulipanfeber leveres disse af stjerner som Christoph Waltz, Tom Hollander som korrupt doktor og Judi Dench som gudfrygtig nonne med en tulipanplantage i klosterhaven.
Trods høje forventninger forlod jeg biografen uden at være blevet en stor filmoplevelse rigere. Jeg savnede et følelsesmæssigt engagement i karaktererne, men lader mig trods alt formilde af filmens visuelle formåen og de fine skuespilpræstationer, der omend de langt fra får filmen til at blomstre, så i hvert fald til at spire.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer