Anmeldelse
TRE SEKUNDER: Intens dramathriller leverer uoriginal, men effektiv underholdning

Af Emil Risvig

New Yorks underverden, polske mobsters og en svensk mandemand i hovedrollen. The Informer, eller Tre Sekunder på dansk (fantastisk oversat), spiller på mange af genrens velkendte troper. Det er ikke nyskabende, men det er tilpas spændende fra start til slut.

Svenske Joel Kinnaman spiller Pete Koslow, en tidligere dømt fange der arbejder som smugler for et polsk narkokartel, men som i hemmelighed er informant for FBI-agenten Wilcox (Rosamund Pike). En sidste smugling af et stort læs fentanyl, som var hans billet til frihed, går galt og ender i et blodigt kaos, da en betjent bliver slået ihjel.

Koslows polske narkoboss ”The General” beordrer ham til at lade sig anholde, så han kan stå for distributionen af fentanyl i fængslet; en plan som Agent Wilcox køligt fortæller ham, at han må følge. Hvad værre er, må Koslow forlade sin kone (der er indforstået med hans virke som undercover) og datter, som er de eneste i verden, der betyder noget for ham.

Herfra bliver der taget lidt tempo ud af historien, idet der går lidt tid, før vi faktisk kommer ind i fængslet. Det er ærgerligt, for det er især skildringen af miljøet derinde som er troværdig. Skumle sovesale, korrupte vagter og indsatte med tusser op ad halsen skaber alt sammen en anspændt og klaustrofobisk stemning, der samtidig virker ægte.

Man føler den paranoia, Koslow går rundt med i fængslet. Hele tiden må han kigge sig over skulderen og sørge for ikke at blive dolket i ryggen. Kinnaman er generelt overbevisende og bringer noget intensitet til filmen – også selvom Koslow er den mest skandinaviske polak jeg har set i mit liv. Han er både iskold og frygtindgydende, men viser samtidig sårbarhed og frygt. Og så er han heller ikke den gængse, uskadelige action-protagonist; nok er han tidligere Special Ops-sniper, men han får stadig nogle knubs med på vejen og har brug for hjælp uden for murene for at overleve.

Foruden Pike og Kinnaman optræder også rapperen Common samt Clive Owen. Især Commons optræden som NYPD-kriminalbetjent Grens er stærk. Grens efterforsker mordet på den dræbte politibetjent og får så småt mistanke om FBI’s indflydelse i sagen. Han er ligefrem og stædig; han bekymrer sig kun om at opklare sagen, og langt hen ad vejen er det svært at aflæse, hvem han egentlig holder med. Clive Owen figurerer som Montgomery, agent Wilcox’ overordnede, der uden tøven er klar på at ofre Koslow, hvis noget går galt. Han har en mindre birolle, men formår stadig at stjæle de scener, han er med i.

Til trods for de gode skuespilpræstationer og den intense stemning er det stadig som om, filmen mangler energi, og slutningen føles lidt flad. Den havde måske været bedre tjent som et episodisk drama.

Det er i bund og grund historien om en mand der længes efter at komme ud af et miljø, som han beklageligvis er blevet en del af, og som vil gøre alt for at beskytte sin familie. Der er intet nyt under solen i Tre sekunder, men filmen er tilpas spændende og har nok uventede twists til, at den læner sig mere op ad fire stjerner end tre.

Kommentarer