Af Christine Roederer
Siden 2007 er der udkommet en Transformers-film nærmest hvert andet år. Det startede tilbage i 2007, med den første Transformers, som introducerede de kendte karakterer Bumblebee, Optimus Prime og flere til det store lærrede. Derefter kom Revenge of the Fallen (2009), Dark of the Moon (2011), Age of Extinction (2014) og senest The Last Knight (2017).
Nu er det så endelig blevet tid til at starte forfra. Og en hel del forfra, må man sige.
Vi skruer tiden helt tilbage til 1987. Autobot’en Bumblebee gemmer sig på Jorden som en forladt VW Beetle i en baggård hos en skrottehandler. Han har fået besked på, at han skal forsvare Jorden mod de onde Decepticons, der netop har tilintetgjort planeten Cybertron.
En af dem, som kommer og arbejder hos mekanikeren og skrottehandleren, er den unge pige, Charlie Watson (Hailee Steinfeld). Hun ønsker sig en bil til hendes 18-års fødselsdag, og opdager tilfældigvis den forladte, gule Beetle. Hun får lov at tage bilen med hjem, hvis hun kan få den startet – og når den pludselig folder sig ud til en kæmperobot i hendes garage, bliver hun indblandet i en intergalaktisk krig, som vil have konsekvenser for hele menneskeheden.
Det lyder umiddelbart som en typisk Transformers-film – og med et glimt i øjet kan man også sige, at Michael Bay sagtens kan mærkes som producer på filmen.
Men det er Travis Knight der instruerer, og netop dét betyder, at filmen får en anden energi. Det er ikke længere et testosteron-brag, som handler om bare overkroppe, sprudlende armmuskler eller lækre damer i førende roller, som tilfældigvis har meget kort tøj på. De kunne ellers have brugt John Cenas krop, men den forbliver til enhver tid dækket af militært udstyr, og Hailee Steinfelds Charlie er aldrig overseksualiseret på nogen måde. Travis Knight kommer fra animationsverdenen, hvor han stod i spidsen for Kubo – den modige samurai (2016).
Det er nyt. Og det nye er også, at det er en film hvor man føler sig tættere på karaktererne. I stedet for at være typisk ‘all over the place’ med masser af brag, bang og bum, så holder den sig inden for en relativ kort historie. Ja, er der en enkelt scene hvor John Cena finder en pistol frem, låser den op, og proklamerer at “vi skal til Texas!”, så gør det skam ikke noget.
Det er den første film siden den første Transformers-film tilbage fra 2007, hvor karaktererne får tid til at udfolde sig. Og, en enkelt tåre kunne det blive til, hvis du er typen, der græder når strygere begynder og spille i baggrunden under det store, dramatiske sidste slag.
Bumblebee stjæler showet, og Hailee Steinfeld stråler. Hun får ikke samme materiale at gøre godt for, som hun gjorde i True Grit (2010) – men hun er blevet en hel, finpudset pakke. Hun kan spille skuespil, og hun kan sagtens bære filmen sammen med sin computer-animerede robotbil.
Kommentarer