TRAIN TO BUSAN: Ustoppeligt zombietog i topfart

[vc_row][vc_column width=”1/1″][vc_column_text]Af Mikkel Tengvad[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]Vaklende kommer det netop nedkørte dådyr på benene, der med livløse og spejlblanke øjne ufortrødent fortsætter videre ned ad landevejen. Døden er ikke længere livets endestation, hvilket kun kan betyde én ting: Zombieapokalypsen er nær. Scenen er faktisk mere komisk end uhyggelig, og filmen har da også svært ved at fremkalde de intenderede følelser i den første halve times tid. De alvorlige scener har en tendens til at føles ufrivilligt morsomme, og det skyldes nok, at vi ikke helt har vænnet os til kulturforskellen. Men når først man får lært at tale det sydkoreanske filmsprog, er Train to Busan så ustoppelig som et lyntog i topfart.

Toget til Busan har ubudne gæster, og snart spreder smitten sig i det lange køretøj. De forkrampede zombier er blodige, eksplosive og sultne. Passagererne må derfor hurtigt finde ud af, om det er smartest at hjælpe sig selv, eller om det er samarbejde, der skal holde dem i live. Filmen igennem holdes denne tematik i live, hvilket danner grundlaget for mange interessante problemstillinger.

Det er dog de fysiske rammer, der er en af filmens helt store forcer. Togets mange passagervogne bruges som forskellige ”levels”, der i bedste computerspilsmanér både kræver hårdkogte nævekampe og mere ”stealth” fremgangsmetoder. De forskellige karakterer, som man efterhånden begynder at holde af, har her hver især deres forcer. Mest betagende er den hårdtslående Sang Hwa, der både kan være en humoristisk bamse og en dræber af sten.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″ el_class=”facts”][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Train to Busan[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES: 5-stars[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2016[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

Sang-ho Yeon[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Sydkorea[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Den sydkoreanske fortolkning af en zombiefilm er yderst imponerende. I en opskrift bestående af action, horror og splatter igangsætter de levende døde adrenalinpumpen, der kan få de søvndyssende zombier i for eksempel The Walking Dead til at ligne en flok spejderdrenge. Instruktør Sang-ho Yeons stil er medrivende og visuelt imponerende. Til tider bliver det dog for meget af det gode, hvor niveauet af følelsesporno nærmest bliver vulgært. Men igen, det er den sydkoreanske stil, og om man kan lide det eller ej, er det unægteligt særdeles gennemført.

Train to Busan er en all-in film, der satser hele molevitten. Der spares hverken på tårer, blod eller slowmotion, når zombieapokalypsen falder som syreregn over Sydkorea. Det er et dejligt alternativ til de andre nutidige biograffilm, og Reel Pictures skal have stor ros for at hive filmen til Danmark. Det er også et tiltrængt alternativ til USA’s bud på zombiegenren. Den sydkoreanske film er på sin vis en homage til både den amerikanske zombiegenre og actionfilmens vehikel-subgenre, der blandt andet tæller film som Speed (1994) og Unstoppable (2010). Dog er DNA’et helt dens eget. Det er en medrivende, blodsprøjtende, hæsblæsende og højoktan oplevelse, der, selvom den er for meget, ikke kan få for lidt.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer