Af Jacob Pedersen
Vi lever i body-horrorens renæssance.
Den tidligere subgenre har i nyere tid nemlig vundet indpas i mainstreamkulturen med samfundsrelevante og -kritiske allegorier, gerne med et feministisk aftryk som i Poor Things (2023), Titane (2021), The Substance (2024) og Den Stygge Stedsøster (2025).
Together skriver sig ind i body-horrorrækken, som en udforskning af det monogamiske forholds frihedsberøvelse, ofringer og harmonier eller manglen på samme.
Storbyparret Millie og Tim (spillet af ægteparret fra den virkelige verden, Alison Brie og Dave Franco) flytter til en lille by på landet for at genforbinde deres kluntede forhold, som kulminerede med en akavet luft-frielse foran hele omgangskredsen.
Millie får hurtigt faste rødder i landsbylivet som skolelærer, imens den 35-årige soon-to-be big-shot-musiker Tim fortsat lever rodløst og afhængigt af Millie(s kørekort). Together leger altså med kønsstereotyperne i det heteroseksuelle par, hvor Millie i højere grad påtager sig de mandlige opgaver, man – i et kønsnormativt og måske lidt konservativt syn – havde set Tim udføre.
Det virkelige ægtepar, Brie og Franco, udviser stor tryghed i hinandens skuespil med en genuin forståelse for hinandens uhåndgribelige følelser og signaler. Man forstår på én og samme tid forholdets stærke kerne og de underlæggende problematikker, selvom Franco til tider bliver ret så endimensionel med sin hæse røst, der bliver en tand for monoton til forholdets varierende dynamikker.
Som ethvert andet gyserfilmspar, der flytter ind i en ny idyllisk tilværelse langt væk fra deres tidligere, ja, så lurer der selvfølgeligt noget under gulvbrædderne eller i lokalsamfundet. Suprise.
For Millies nye, lidt påtrængende kollega og naboen i det gule hus Jamie (Damon Heeriman) giver hurtigt nogle tips om de bedste vandrestier i nærområdet. Men allerede på første tur går det galt for Millie og Tim, der bliver vildledt og ultimativt ender i en slags underjordisk grotte, der trods alt giver læ for dagens skybrud.
De vælger at overnatte i grotten, da de har rigeligt med vand fra det store sort og ildevarslende hul midt i grotten. Det er nok helt sikkert og totalt ufarligt at drikke. Right?
Som en anden teambuilding tour, bliver parret tættere af den rystende oplevelse. Bare ikke som håbet. Det viser sig, at vandet indeholder en form for tiltrækningskraft, og hvis man indtager det, bliver man fysisk tiltrukket af hinanden – mildest talt.
Udgangspunktet kunne let blive for latterligt, men instruktør Michael Shanks har øje for absurditeten i sin fortælling og formår at gøre det groteske komisk i en perfekt balance. Sublimt illustreret i en scene med en bajonetsav håndteret med den dårlige hånd.
Together bebyrdes af et par unødvendige jumpscares og andre horrorklichéer, og den fungerer klart bedst, når den hviler og udnytter body-horroren til at skabe gru og uhygge.
Ligesom de bedste high-concept eller elevated horrorfilm, så lykkedes det Together at binde hele historien, gyset og tematikkerne sammen – no pun intended – i en gennemgribende god gyserfilm, der også fortæller en skæbnesvanger historie om parforholdets ud- og afviklinger.
Skulle man tro, at Together var endnu en omgang letkøbt sommergys, så kan man godt tro om, for den stiller flere diskuterbare spørgsmål om det klassiske parforhold, der giver stof til eftertanke. Det er rent ud sagt en imponerende debutfilm af Shanks, der svøber en kæreste-rom-com ind i vaskeægte body-horror.