Af Emma Johanne B. Therkildsen
I øjeblikket lever flere tigere i fangeskab i USA end i det fri i hele verden. Netop 275 af disse tigere er at finde i den private dyrepark G. W. Zoo i Oklahoma. Parken er drevet af Joe Exotic, som vi følger gennem dokumentar-serien Tiger King. Som hans selvvalgte navn også indikerer, er Joe Exotic en interessant og unik persona der fanger seeren fra første møde. Den homoseksuelle redneck med en afbleget mullet-frisure, stok og flere ægtemænd må om noget siges at være et usædvanligt syn for de fleste mennesker.
Tiger King skulle da heller ikke ligge mange dage på Netflix, før den hurtigt blev en internetsensation verden over. Grunden til seriens store popularitet kan om noget siges at skyldtes chokket over, at hvad der meget vel kunne ligne en flok skøre mennesker og deres tigere et sted i 70’ernes landlige USA, rent faktisk finder sted lige nu og her.
Man kan ikke lade være med at have munden på gab ved synet af en babytiger, der bliver proppet ned i en kuffert og ført gennem det ene luxuriøse Las Vegas hotelværelse efter det andet, så rige mennesker, for svimlende beløb, kan få taget et billede med den lille unge. Når man ser Tiger King, kan det i situationer som denne være svært at tro sine egne øjne, og man bliver hurtigt sulten efter at se mere af denne vanvittige verden.
Du skal da heller ikke browse de sociale medier længe, før den første artikel om Tiger King og Joe Exotic popper op. Internettet er med andre ord gået amok – Og med god grund.
”Even if its a trainwreck, you can’t help but look,” siger rapporteren Sylvia Corkill om Joe Exotic, og det må om noget siges at være sandt! Det ene øjeblik er Joe Exotic i retten for brandstiftelse og det næste stiller han op som præsident. Så snart du tror, at det ikke kan blive meget vildere, overrasker serien på ny. Tiger King kommer hurtigt til at handle om alt andet end tigere. Og jeg mener virkelig alt andet; lige fra afrevne lemmer, mordtrusler, lejemordere og undercoveragenter til afpresning, søsterkoner og endda en kult. Tigerne selv bliver hurtigt skubbet i baggrunden for mere dramatiske begivenheder.
Tiger King kommer ikke frem til nogen storslået konklusion eller svar. Ligeså kan den heller ikke siges at være en direkte kommentar til samfundet og USA’s måde at behandle dyr på, da det ikke er seriens fokus. Selvom de mange dyr, vi bliver præsenteret for i løbet af dokumentar-serien, utvivlsomt har det skidt, er det ikke en dokumentar, der har til formål at afsløre dyremishandling i USA, men i stedet personernes indbyrdes relationer og konflikter. En større mening skal man leder længe efter i Tiger King – men underholdt, det skal jeg lige love for at man bliver!
Man skal lede længe efter en titel, der bedre afspejler dets indhold så godt som Tiger King: Mord, kaos og galskab.
Kommentarer