Anmeldelse
THREE IDENTICAL STRANGERS: Den virkelige historie om et uvirkeligt møde

Af Alma Nordenbæk

I 1980 sætter 19-årige Robert Shafran sig ind i sin gamle Volvo, ”The Bitch”, og kører mod Sullivan County Community College i New York. Det er hans først år, men alligevel modtages han med kram, kys og klap på skulderen fra fremmede unge mennesker, der spørger ham, hvordan hans sommerferie har været. ”Welcome back, Eddy!” er der en, der råber efter ham.

Eddy? Eddy hvem? Der går ikke lang tid, før Robert finder ud af, at han ikke har sit ansigt helt for sig selv. En ung mand bare et par kilometer borte ligner ham på en prik! Og ikke nok med det, så er de også født samme dag og adopteret fra samme adoptionsbureau. Robert og Eddy må med forbløffelse konkludere, at de er enæggede tvillinger adskilt som spæd. Men som deres historie spreder sig i medierne, går den fra fantastisk til helt ubegribelig: der findes nemlig en tredje bror.

“If someone else told me this story, I wouldn’t believe it”, begynder Robert dokumentaren med at sige. Så er der rigtig lagt i kakkelovnen til en vild fortælling. Og instruktør Tim Wardle skuffer ikke.

Gennem interviews, arkivmateriale og rekonstruktioner af virkelige hændelser, fortæller Three Identical Strangers den utrolige, men sande historie om Robert, Eddy og David; tre identiske trillinger med tre helt forskellige baggrunde, der mødes ved et totalt tilfælde og bliver verdenskendte.

Stilen er sensationalistisk uden at blive pervers, selv når historien tager en pludselig mørk drejning. Bag gensynets umiddelbare eufori ligger nemlig et kompliceret net af løgne og skjulte dagsordener, som kan rivalisere selv det bedste Hollywood-drama.

Wardle og co. iscenesætter genreskiftet fra eventyrfilm til psykologisk thriller med særdeles sikker hånd. Der er aldrig et fald i spænding, forundring eller indlevelse. Flere gange måtte jeg sidde med hånden for munden og passe på, at øjnene ikke trillede ud, men respekten for de private mennesker, som filmen baserer sig på, opretholdes hele vejen igennem.

Dokumentaren har et næsten filosofisk islæt, som holdet bag heldigvis ikke lader gå over i direkte metafysik. Tanker sættes i gang om etik, retfærdighed og menneskets natur, men frem for at gabe over større og dybere spørgsmål om livet end historien i virkeligheden kan sluge, holder Three Identical Strangers en nysgerrig, men passende ædruelig tone.

Wardles nye dokumentar mangler hverken humor, drama eller intensitet. Du er garanteret at blive overrasket, underholdt og revet med af trillingernes naturlige fortælleevne, filmens smukke lyddesign og historiens mange uventede drejninger.

“Stranger than fiction” er en kliché, som sjældent har passet bedre på en film end denne.

Kommentarer