Af Zainab Issa
Den gamle forestilling om den flyvende heks på en kost med en spids hat er erstattet med en sofistikeret og glamourøs heks i filmen The Witches. Roald Dahls fantasifulde børneklassiker fra 1973 er endnu en gang på det store lærred. Ifølge fortælleren i filmen er hekse “as real as a rock in your shoe.”- og afskyr i øvrigt børn! De er dårlige, snedige og afskyelige væsner, der har skumle planer om at forvandle alle børn i verden til mus. Så hvordan kan du vide, hvornår du står ansigt til ansigt med en?
Fortællerstemmen (Chris Rock, den voksne heltemus) introducerer seerne til historien om den unge forældreløse dreng (Jahzir Kadeem Bruno), der i 1967 flytter ind hos sin kærlige bedstemor (Octavia Spencer) i Alabama. Da drengen og hans bedstemor støder på glamourøse, men særdeles ondskabsfulde hekse, flygter hun med sit barnebarn til et badehotel. Desværre ankommer de samtidig med overheksen (Anne Hathaway), der holder en heksekonference for sine undercover djævelske kammerater. Drengen snubler over konferencen og opdager hurtigt deres skumle planer.
Hans seje bedstemor har lært ham alt, hvad hun ved om disse frygtelige væsener. Og alligevel undgår drengen ikke heksenes forbandelse. Derfor må hans bedstemor ved hjælp af to andre børn, der forvandles til mus ved navn Bruno og Mary, stoppe heksenes grusomme plan og forsøge at dræbe overheksen. Og hvorfra kender vores fortæller historien? Han har selv haft et personligt møde med Grand High Witch.
Det er snart 30 år siden, vi først så Dahls højt elskede historie på det store lærred, hvad der nu er blevet en mere dateret tilgang til computereffekter. Instruktøren af den nye udgave af filmen, Robert Zemeckis, er tydeligvis inspireret af den britiske filminstruktørs Nicolas Roegs filmatisering af Dahls fortælling om de blodtørstige hekse fra 1990. Men Zemeckis’ version af filmen indeholder langt flere visuelle og lydeffekter, der sker på samme tid, så det føles som en live-action-tegneserie med halvkiksede effekt-sekvenser. Dette bliver især tydeligt ved fremhævelsen af heksenes klør og smil, der strækker sig så langt, at det bliver dæmonisk. Alle de praktiske effekter fra originalen er erstattet med nogle meget åbenlyse og distraherende computereffekter.
The Witches ender som en flad oplevelse, fordi den mangler en definitiv begyndelse, midte eller et afsluttende payoff. For slet ikke at tale om de manglende ingredienser til en god historie; karaktererne er meget flade og uengagerende, og de bliver for hurtigt introduceret den ene efter den anden uden reel baggrundshistorie.
Det går for alvor ned ad bakke med Hathaways overdrevne heksekarakter, tidligere spillet af skuespilleren Anjelica Huston. Hun skaber næsten skræmmende scener i begyndelsen af filmen, men de bliver hurtigt ødelagt af hendes komiske forsøg på en norsk accent, der nærmere lyder som en blanding af Melania Trump og Arnold Schwarzeneggers accenter.
The Witches har nemlig ikke formået at realisere bogens gådefulde magi, selv med de ekstravagante computereffekter. Tværtimod ødelægger filmen Dahls originale og stemningsmættede univers. Kort sagt mangler filmen bogens charme og dybde – Zemeckis kan ikke helt finde ud af, hvordan man gør denne historie rigere, selv i filmens sidste showdowns.
Kommentarer