Af Marius Sørensen

Sidste år høstede partnerne Mona Fastvold og Brady Corbet lange rækker af priser og roser for deres storslåede epos The Brutalist (2025). The Brutalist blev instrueret af Corbet, mens både Corbet og Fastvold havde skrevet manuskriptet. Nu er rollerne byttet om, og Fastvold har indtaget instruktørstolen med The Testament of Ann Lee, en film om stifteren af den såkaldte ’shaker’-kult, der uddriver deres synder igennem dans og, ja, ved at ryste kroppen. I dag har kulten efter sigende blot tre medlemmer, men Fastvold og Corbet har nu valgt at udødeliggøre stifteren, Ann Lee, med dette stykke obskure amerikansk religionshistorie.

Filmen fortæller hele Ann Lees (Amanda Seyfried) livshistorie, fra hendes unge dage i Manchester i første halvdel af 1700-tallet, hvor hun bliver en del af kvæker-samfundet og begynder at danne sig sine egne holdninger til Gud og religion, til New England, hvor hun opbygger sit eget trossamfund. Undervejs begynder det at blive klart for seeren, hvordan Ann Lees personlige traumer – hendes seksuelle oplevelser især – er med til at forme hendes religion og hendes kults trosregler.

Det kan måske lyde spøjst, men The Testament of Ann Lee er en musical. Emnet lyder tungt, men filmens karakterer bryder ofte ud i koreograferede sang- og dansenumre. Og det er mærkværdigt, at filmens musikalske numre ikke føles malplacerede i en film, der ellers ikke udtrykker sig som en musical. Sangene passer logisk ind i filmens diegese og er samtidigt tilpas flotte og veludførte. Hertil skal selvfølgelig også gives stor ros til sidste års Oscar-vinder for Bedste Musik, Daniel Blumberg.

Derudover har vi også med et helt igennem flot og imponerende produceret værk at gøre. Fotograferingen af William Rexner er utrolig, og man fornemmer, at der er blevet taget kærlig hånd om hvert enkelt af filmens billeder. Det er svært at tro, at dette blot er den tredje film, Fastvold instruerer. Et periodestykke med en så fantastisk produktionsværdi (bemærk især de flotte matte paintings i baggrunden af nogle af billederne) og så sikre hænder bag kameraet er desværre blevet en sjælden sag i dag.

Det er også prisværdigt, hvordan Corbet og Fastvolds manuskript formår at afholde sig fra at male et sort-hvidt billede af Ann Lees kult. Vi ser både begyndelsen på nogle af de mekanismer, der er med til at fastlåse og fængsle mange i kulter og sekter, men samtidig også nogle af de positive resultater af Ann Lees mestendels gode intentioner – næstekærlighed, sammenhold og oprigtighed.

The Testament of Ann Lee er en stor og storslået film om noget, der viser sig at være meget personligt, fortalt med stor finesse og kvalitet. Filmen er en studie af en kvindes opvækst og traumer, og hvordan de eksternaliseres på både godt og ondt igennem hendes liv – og igennem hendes kult.