Af Gustav Stubbe Arndal
The Outlaws er teknisk set baseret på en virkelig historie, men man får på fornemmelsen, at instruktør Yoon-Seong Kang læste om en politioperation fra 2004 og syntes, det var en god undskyldning til at lave en gangsterfilm.
Dong-seok Ma spiller den hårdkogte og megasarkastiske detektiv Seok-do Ma, som arbejder i et underbemandet politikontor i et distrikt med bandeproblemer. Områdets lømler er hovedsageligt kinesisk-koreanske unge mænd, der kontrollerer karaokebarer og gambling-arkader.
Man får hurtigt en fornemmelse af, at jernrørene og knivene mest er til pynt; de såkaldte ”gangstere” puster sig godt op, men holder sig fra hinandens territorie og makker ofte ret, så snart en smartere eller hårdere fyr udfordrer dem. Seok-do holder derfor godt styr på problemerne, da han både er smartere og hårdere end alle de småkriminelle lømler. Han er også altid klar med en kvik bemærkning, mens han gør sit arbejde.
Filmen har en fantastisk sans for timing i sine vittige dialoger. Det er en blanding af kulsort humor og screwball-agtig verbal nærkamp, der går omtrent 100 kilometer i timen. Selv når en joke ikke helt lander, er der altid en ny punchline eller et nyt stykke fysisk humor lige rundt om hjørnet.
Der er naturligvis også en alvorlig trussel, der sætter plottet i gang. En gruppe kinesiske lånehajer ankommer til kvarteret, og de skyr ikke anvendelsen af lemlæstelser og drab for at få magt i kvarteret. Deres karismatiske leder er lige så kold i hjertet som Seok-do er kold i hovedet, og hans systematiske eskalering af bandevolden tvinger både de passive lokale bander og politiet til handling.
Gangsterfortællingen sænker ikke tempoet i forhold til de mere lette scener, så der er ikke et øjebliks kedsomhed. Det er ret vanskeligt at holde styr på, hvem der er hvem, og hvem der nu døde og hvad konsekvenserne vil være, men man glemmer lidt at tænke på det, når filmens intense kampscener begynder.
Koreografien er ikke i verdensklasse, men den topper de fleste livløse amerikanske skudepisoder. I et land, hvor økser er de bedste våben på markedet, bliver slagsmålene øjeblikkeligt mere personlige og visuelt interessante, og det endelige opgør på et lufthavnstoilet er især tilfredsstillende i sin opsætning, hvor Seok-do også leverer filmens bedste one-liner.
Det er ikke en skudsikker film – et par gange bliver der gjort en vittighed ud af fysisk overgreb og magtmisbrug fra politiets side, og de få kvinder i filmen er der hovedsageligt for at få bank. Men det meste af tiden rammes der en overraskende god balance hvad tone og genre angår.
The Outlaws føles nærmest som en kosmisk selvfølge. Der var et hul i universet, hvor der burde være en koreansk action-komedie med en sjov hovedperson og en foragtelig skurk. Nu er hullet blevet fyldt, og verden er mere komplet.
Man falder hurtigt ind i filmens tempo og tone, og trods en manglende dybde og en betydelig kontrast mellem komikken og volden bliver der stadig skabt en sammenhængende oplevelse fyldt med stil, øksemord og neonlys. Hvis du skal se den, så husk at medbringe popcorn.
The Outlaws vises til CPH PIX følgende steder:
10. oktober kl 21:15 i Vester Vov Vov
Kommentarer