Af Anna Emilie Oldenskov
På trods af, at der hele tiden kommer nye film, er det sjældent, at der kommer nye film. Robert Eggers har med sin nyeste thriller vist, at et atypisk udtryk kan være mindst lige så effektivt som Hollywoods skabelongys. The Lighthouse er med sin særprægede kombination af karakterbaseret drama og overnaturlig thriller et mesterligt eksempel på, at filmmediet lever i bedste velgående.
Denne unikke og mørke fortælling udspiller sig i slutningen af 1800-tallet på en ø uden for New England. Her ankommer den erfarne fyrtårnsmester Thomas (Willem Dafoe) og den yngre Ephraim (Robert Pattinson), der som øens eneste beboere skal passe fyret. Deres forhold bliver dog gradvist mere og mere anstrengt, da Ephraim af uforklarlige årsager ikke må nærme sig fyrtårnets lys for Thomas.
Filmen er skudt på 35 mm sort-hvid film i et næsten kvadratisk 1,19:1 format. Denne usædvanlige billedstørrelse fjerner dog intet fra oplevelsen, da den i stedet er med til at fange seeren i en klaustrofobisk mareridtsverden med de to karakterer. Dette er hjulpet på vej af et fantastisk lyddesign: Alt fra det bragende tågehorn til den faretruende, piskende regn skaber en forstyrrende og intens stemning hele filmen igennem.
Robert Eggers har allerede gjort sig bemærket i filmverdenen med sin debutfilm The Witch, der også udspiller sig i et historisk Amerika. Hans talent for at skrive autentiske karakterer og medrivende dialoger viser sig dog bedst her. Den næsten uforståelige og grove sømandssnak, som især Dafoe mestrer, er så overbevisende, at filmen til tider kunne virke dokumentarisk. Dette er ikke helt galt, da meget af manuskriptet er baseret på virkelige dagbøger fra tidens søfolk.
Ligegyldig hvor velfungerende The Lighthouse er, kan vi ikke komme uden om, at filmen ikke forsøger at være lettilgængelig. Filmen kræver på mange måder, at man aktivt følger med, da man ofte er i tvivl om, hvor grænsen mellem karakterernes psyke og virkeligheden går. Samtidig tynges filmen af et langsomt og eftertænksomt tempo, der hurtigt kan gøre filmen til en bizar oplevelse for nogle. Én ting kan alle dog blive enige om – filmen er skabt med både kærlighed og evne.
Dafoe og Pattinson leverer begge karriedefinerende præsentationer. Skuespillerne er begge så dygtige, at de ellers meget atypiske karakterer føles helt naturlige. Dafoe er som skabt til sin rolle – man skulle næsten tro, at han er en gammel og bitter søulk til hverdag. Pattinsons talent trækker også sin del. Hans portrættering af Ephirams besættelse og sindstilstand bærer hele filmen fremad.
Magien opstår dog i sammenspillet, da de to karakterers kemi spilles til stor overbevisning. Dafoe og Pattinson formår uden problemer at skifte mellem forholdets sjove og ubehagelige dele, der gør filmen dynamisk, på trods af dens begrænsede rolleliste.
The Lighthouse er en mærkværdig, intens og ubehagelig oplevelse – på den gode måde. Denne moderne klassiker er et fotografisk mesterværk, der absolut skal ses på det store lærred.
Kommentarer