I lang tid har Denzel Washington hørt til blandt Hollywoods mest anerkendte a-listers. Med hele ni Oscar-nomineringer og to vundne statuetter er hans evner ikke til at tage fejl af. Gode film bliver simpelthen bare endnu bedre, når Denzel er på rollelisten. Modsat, kan selv dårlige film være seværdige, hvis blot han medvirker. The Equalizer 2 er ikke en dårlig film, men den er et eksempel på, hvor meget indflydelse en dygtig skuespiller i hovedrollen har på det endelige produkt.
I den første installation lærte vi, at Robert McCall (Denzel Washington) ikke er en, du skal pisse af. Han er eksmilitærmand og forhenværende black-ops agent, og han bruger sine skarpe martial-arts evner og sit strikse moralske kodeks til at beskytte dem der er i nød. Opfølgeren fortsætter i samme spor, og der er desværre ikke rigtigt kommet andre boller på suppen. McCall har skiftet erhverv og kører nu rundt som Lyft-chauffør for at opsnuse byens råddenskab som de svages hævnende engel.
Dog er det som om, at instruktør Antoine Fuqua har glemt, at vi allerede har stiftet bekendtskab med den retfærdige selvtægstmand, for han bruger de første 40 minutter af filmen på at demonstrere hvor bad-ass McCall egentlig er, mens man hjælpeløst famler efter et plot, man kan finde rundt i. I en scene uddeler vores helt en gedigen omgang røvfuld til nogle kokainsniffende rigmandssønner, der lige har gruppevoldtaget en ung kvinde; det er fortjent og en fornøjelse at se på, men det er ligegyldigt i forhold til resten af fortællingen.
Først da McCalls tidligere kollega bliver myrdet, sker der endelig noget håndgribeligt. Derfra er det McCall mod rov, og som i etteren stopper han ikke, før der er balance i regnskabet. Sideløbende følger vi hans forsøg på at agere faderfigur for nabodrengen Miles (Ashton Sanders), der er ved at ryge ud i noget kriminelt snavs. Den unge knægt bliver selvsagt draget ind i hovedplottet, og det hele minder umiskendeligt meget om McCalls forhold til den prostituerede teenagepige fra den første film. Der mangler opfindsomhed og originalitet.
Denzel er som altid meget overbevisende; både som enkemand og litteraturentusiast, men også som iskold dræbermaskine. Hans skift fra behagelig og charmerende til intens og skånselsløst er betagende. Han stjæler alle scenerne med sin karisma og løfter filmen op på et niveau, der er godkendt. Til gengæld finder jeg det problematisk, at hans karakter er så overlegen. Selvfølgelig skal helten ikke dø, men McCall trækker sig vitterligt sejrrigt ud af hver eneste nærkamp og skudduel uden en skramme. Hans overmenneskelighed går ud over spændingen i klimakset, og det er en skam, for filmen byder ellers på flere scener med veleksekveret og underholdende action.
The Equalizer 2 er overordnet set gennemsnitlig. Det er første gang nogensinde, at Denzel har sagt ja til at lave en toer, og hvis der i fremtiden kommer en tredje film på tegnebrættet, håber jeg, der bliver skruet væsentligt op for kvaliteten – det gennemsnitlige bliver for kedeligt.
Kommentarer