TEAM HURRICANE: Fascinerende bombardement af farver og følelser

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Patricia Smollerup[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]

Neongule øjenbryn og vipper. Et grisehoved med glimmerøjenskygge, og kreativt komponeret synkron vandgymnastik i slowmotion.

 

Den unge Annika Berg, som i 2015 dimitterede fra Den Danske Filmskole, har med sin debutfilm Team Hurricane skabt et fascinerende sansebombardement, som indfanger essensen af at være ung.

 

I Team Hurricane følger vi otte piger i deres udvikling som individer i en periode mellem barndommen og voksenlivet.

Tilblivelsen af filmen er interessant, da den er lavet i samarbejde med pigerne selv med fokus på deres egne oplevelser og følelser.

 

Som titlen indikerer befinder pigerne sig midt i orkanens øje. Alt vælter rundt, ustruktureret, voldsomt, smukt og uoverskueligt.

 

Annika Berg dyrker kontrasterne og underbygger æstetisk og stilistisk de unge pigers indre følelsesliv.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
Team Hurricane[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:

Annika Berg[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]

Filmen fremviser pigernes kamp for at finde en mening og plads i tilværelsen. En proces, hvor alle sanser er skærpet. Lige så voldsom en glæde, man kan føle det ene sekund, lige så forfærdeligt kan smerten og ensomheden vælte ind over en sekundet senere.

 

Berg indfanger dette fantastisk både i kostumer, locations og i bevægelsen mellem det stiliserede og iscenesatte over for den private og intime videodagbog.

 

Vi bevæger os fra en stærkt iscenesat begivenhed, som når de går catwalk mod kameraet til et skifte mod et meget personligt øjeblik med kameraet tæt på de unges ansigter, så vi gennem deres øjne føler, at vi får adgang til deres sjæl.

 

Visuelt og lydmæssigt er filmen en strøm af farvemæssige og sanselige indtryk.

Stærke neonfarver, technomusik, arto-æstetik og associationer til 90ernes musikvideoer.

 

Alt sammen er det med til at underbygge de unges stærke følelser.

De er hårde mod sig selv. Usikre på krop og identitet. Men samtidig ikke bange for at mene noget, skille sig ud og ytre sig.

 

Det er rørende, når vi gennem videodagbøgerne og de unges samtaler med hinanden bliver delagtiggjort i deres forskellige indre kampe. Som når én åbner op om sin spiseforstyrrelse, mens en anden grædende fortæller, hvor hårdt det er hele tiden at kæmpe for at være glad.

 

Filmen er ikke bange for at berøre de alvorlige emner og gå ind i dybe eksistentialistiske samtaler.

 

Men budskabet er, at du nok skal klare det og komme ud på den anden side. 

Og over for denne mere alvorsfulde skildring præsenteres vi ligeledes for den livsglade, inspirerende og kreative side af de unge, som holder sammen og ser verden skæv og farverig.

 

Annika Berg har kreeret en nyskabende og kunstnerisk fortælling, og det er fuldt fortjent, at hun modtog stående bifald efter forestillingen på Venedig Film Festival.

 

Berg har et mod til at nytænke og udvide rammerne for, hvordan filmmediet skal fungere.

Det kommer også til udtryk i det alternative valg i forbindelse med lanceringen af filmen.

Den kommer ikke i til at gå i de danske biografer, men får en række eventvisninger, hvorefter den kommer direkte ud online, hvor filmens målgruppe befinder sig.

 

Med en ung instruktør med en så interessant og fængslende vision og debutfilm, ser fremtiden spændende og lys ud for dansk film.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Kommentarer