“De forventninger, der er til kvinder, er anderledes end dem, der er til mænd. Alle omkring Julie synes, hun bør slå sig ned og få nogle børn. Hun beskriver sig selv som Bambi på glatis – hvert halve år finder hun på noget nyt. Men Verdens værste menneske fortæller os, at det er helt okay, at vi er uperfekte.”
Læs mereUdvalgt
JURASSIC PARK: 90’er drøm eller umoderne udyr?
“Jurassic Park spidder effektivt det miljø, som filmen selv er udsprunget fra. Såkaldte blockbustere blev populært set født med Jaws i 1975 og har efterfølgende præget hvert årti i Hollywood siden. Star Wars (1977-), Indiana Jones (1981-), Ghost Busters (1984-), Harry Potter (2001-), Marvel og DCs kolossale og altfortærende filmuniverser… Sådanne enorme franchises har domineret biografer verden over i snart 50 år. Hver og én fungerer præcis, som Ian Malcolm udpeger: ”Patent it, package it, slap it on a plastic lunchbox.””
Læs mereDÉLICIEUX: ‘Chef’s Table’ møder Den Franske Revolution
”Jeg var for alvor grebet af en lyst til denne film, da Manceron en mørk aften i krostuen sætter Louises smagsløg på prøve, og begejstringen stiger som hun igen og igen rammer plet: ”valnød… champignon… gulerod… mynte… rødbede.”
Læs mereMEN: Mænd er dumme – og hvad så?
“Men er ikke nogen perfekt film, og det er ikke Alex Garlands bedst skrevne film. Første halvdel står klart stærkest med sin foruroligende, langsomt opbyggende stemning. Da det først begynder at kamme over mod slutningen, bliver det så hysterisk, at det er decideret komisk – de sidste 15 minutter er rablende sindssyge!”
Læs mereHÆNDELSEN: Et (desværre) uhyggeligt relevant abortdrama
“I hvad den ønsker at sige, gør filmen det langt overvejende fremragende, og Hændelsen bør være obligatorisk pensum for samtlige medlemmer af USA’s højesteret.”
Læs mereHELLIGDAG: Britisk drama er for længe om at komme til sagen
“Den tidsmæssige iscenesættelse i det daværende England er gennemført, med flot filmede kulisser og kostumer, som gør billederne pæne at se på. Det bliver dog hurtigt nemt for filmen at sætte al sin lid til det æstetiske udtryk på bekostning af den plotmæssige fremdrift, som man savner.”
Læs mereJEG ER ZLATAN: Klassens ballademager, der blev fodboldstjerne
“Den barnlige naivitet udstilles smukt, når faren har druknet sine sorger over borgerkrigen i hjemlandet, hvor Zlatan panter de store dåseøl og fortærer et orgie af grillmad med smil på læben. Sammenholdet mellem far og søn stråler også i scenen, hvor de bærer IKEA-sengen hjem uden transport, fordi deres skodspand af en bil har svigtet dem igen igen.”
Læs mereGROTTEN – IL BUCO: Ordløs og søvndyssende rejse til det indre
”Det helt store spørgsmål, man sidder tilbage med efter 90 minutters ganske søvndyssende meditation over natur, sind og sjæl er, om det her egentlig er stor filmkunst. Er det interessant? Siger det reelt noget? Jeg er meget i tvivl.”
Læs mereI SOLSORTENS LAND: En flygtig fortælling om sorg, sammenhold og de små sejre
“I solsortens land er en stærk og rå men noget flygtig fortælling om sorg, sammenhold og de barske skæbner, krigen førte med sig. Fahrije og de andre krigsenkers historie er uden tvivl en, som fortjener at blive fortalt, men det er desværre svært at undgå at føle, at den ikke har helt nok indhold til en spillefilm.”
Læs mereC’MON C’MON: Joaquin Phoenix måtte fandeme gerne være min onkel
”Mills hylder den selvopofrende og ofte utaknemlige opgave, det er at være forældre, og genkender at de færreste med børn faktisk helt ved, hvad fanden de laver. ”It’s a fucking nightmare”, som Viv siger i telefonen til Johnny. Men som altid er kærligheden i sidste ende stærkere end frustrationen over noget som helst skænderi.”
Læs mere