Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”Hele castet er essentielt for Alle ved det. Selv mindre biroller på to minutter virker til at have et fuldendt indre liv – som om de fortsætter deres hverdag længe efter, der klippes væk fra dem. Det er ikke karakterer, men mennesker. Det er ikke kostumer, men tøj. Det er ikke sets, men huse, som folk bor i.”
Læs mere
“Dette års Oscar-ceremoni føles netop som at blive slået af lige dele had og kærlighed. Et show med så store toneskift, at det får selv Martin McDonagh til at svede. Men til sidst stod sandheden klart. Green Book (2018), en feel-good film om racisme, lavet og skrevet af hvide mænd, hvor sorte og hvide lærer af hinanden med gode grin, vandt Best Picture. Hvad i alverden skete der?”
Læs mere
“Juliette Binoche er en uvurderlig skat, og hun leverer her en tre-i-en optræden som fraskilt mor, forelsket 24-årig i 50-årig krop, og fortvivlet kvinde, der langsomt helbredes. Hun giver den hele armen og bærer filmen i mål selv gennem dens mindre spændende dele.”
Læs mere
“Racisme i Green Book er ikke et dybt systemisk problem, der ødelægger generationer og sætter sig dybt i vores hjerter og institutioner. Det er en ulejlighed på linje med et punkteret dæk, eller en personlig forskellighed, der overkommes med venskab og snak.”
Læs mere
“Hvis du har set The Matrix (1999), Pacific Rim (2013) eller Kill Bill (2003-2004), så har du set, hvordan denne stil har ramt Hollywood, men selvom stilelementer har nået den amerikanske vestkyst, har selve anime- og mangaserierne, der inspirerede instruktører som Quentin Tarantino og Guillermo del Toro, endnu ikke fundet sin plads.”
Læs mere
”Meget har ændret sig siden starten af det 18. århundrede, men mennesker forbliver mennesker. De underholder sig med gåseræs og sladder, de kan bande som sømænd og flirte som liderlige teenagere, og selvom de endnu ikke har opfundet the dab, kan de stadig vise nogle skøre dansetrin.”
Læs mere
”Vi snakker generelt ikke nok om Ethan Hawke, men det bliver vi nødt til, for han bærer denne tunge film på sine skuldre. Man kan mærke hans smerte og angst i hver rynke på panden og hver pause i dialogen.”
Læs mere
“Selvom Studio Ponoc er nogle forsøg fra at opnå deres mål, anstrenger de sig, ligesom Mary, for at kaste snart glemte besværgelser. Det har sin egen charme…”
Læs mere
“Efter en afstemning fra hele redaktionen har vi kåret årets største, mest underholdende, mest rørende og mest sanselige biografoplevelser, der fortjener anderkendelse.”
Læs mere
”Aquaman drukner ironisk nok i sit eget plot. Et stærkere manuskript eller en mere karismatisk hovedperson havde måske holdt den oven vande, men Jason Momoas hot-topic havkonge gør ikke arbejdet.”
Læs mere