Ordet – Tidsskrift for Film og Medier
Tidsskrift for Film og Medier
”I sidste ende omfavner Bojack Horseman spørgsmålet i de to endelige afsnit, der er blandt seriens bedste. Vi dykker dybt ned i tomhedens mørke, men finder glimt af medmenneskelighed og fremgang i fyrre minutters tv, jeg nok aldrig helt vil kunne glemme.”
Læs mere
Vi er trådt ud af et årti fyldt med film, medier og alt imellem. I den anledning tager Ordet i januar et kærligt kig på årene, der gik. Af Gustav Stubbe Arndal 2010’erne har været en omvæltende periode for animation verden over. Håndtegnet 2D-animation er en uddøende art i vesten, hvor selv Walt Disney Animation…
Læs mere
”Dolittle er ikke så meget en forbløffende dårlig film, som den er værdiløs. Den har ikke ambitionerne til at falde til jorden med et brag – den forsøger at følge kedelige, velvante filmopskrifter (børnefilm med talende dyr), og formår at gøre det uspiseligt alligevel.”
Læs mere
“Dette er altså ikke en liste over de ti største og mindste spil eller de mest succes- og indflydelsesrige. Listens ti spil er ganske enkelt redaktionens ultimative favoritter fra 10’erne.”
Læs mere
“Ikke en liste af de vigtigste film eller største film, men i stedet de film, der har fået en plads på vores favoritlister. Film, som vi nyder at se og gense, eller at snakke om med andre ligesindede filmnørder, der kom igennem årtiet sammen med os. Dette er Ordets 15 favoritter fra 2010’erne.”
Læs mere
“2019 har nået sin ende, og på redaktionen ser vi tilbage på filmårets største triumfer. De film, der har givet os myrekryb, hjerteflimmer og våde øjne. Den slags film, man håber på at se, når man træder ind i biografmørket.”
Læs mere
“Daniel Pembertons Golden Globe-nominerede, jazzede score oser af noir, med klassiske lyde assisteret af moderne effekter. Det er lyden af privatdetektiver med trilbies, mørke gadehjørner og upålidelige vidner, så præcist lavet, at den noir-inspirerede billedside ikke helt kan hamle op…”
Læs mere
”Filmen er udsøgt fotograferet og fyldt med dristige valg af klipning, lyd og effekter for at få os ”ind i hovedet” på castet, men der er ganske tomt derinde. Grahtø virker mere interesseret i at udnytte idéer om psykologisk lidelse for æstetisk potentiale, end i at undersøge de lidende.”
Læs mere
“Det er den type film, hvis humor i høj grad kommer af at vælte forventninger. Politiet kommer enormt tæt på et gennembrud, men ser det ikke for næsen af sig. Forsøget på at rengøre et blodigt bagsæde bliver hurtigt til et utæmmeligt kaos af fejltagelser. Mistænksom adfærd bliver opdaget hurtigere end det kan undskyldes.”
Læs mere
“Det er en personlig fortælling om virkelige mennesker, og i modsætning til sin amerikanske modpart Spotlight (2015) er der ikke en klar opbygning eller store ”momenter”. Gud være lovet er mere interesseret i, hvordan disse menneskers hverdag er blevet berørt.”
Læs mere